Jens Blendstrup: Gud taler ud, 2004

Det er til at se, hvor Jens Blendstrup har fået noget af sin krøllede hjerne fra, når man læser det både bidende og kærlige portræt af hans far (Gud) Uffe Blendstrup i bogen Gud taler ud. Gud er det store egocentriske, braldrende og storrygende og -drikkende centrum i familien med den meget tålmodige hustru og deres fire drenge, i bogen kaldet den ældste, den næstældste, den næstyngste og den yngste.
Jens Blendstrup skriver i den grad fra hjertet til sin far, som tydeligvis på den ene side af gode grunde ikke altid har været nem at holde ud, og som han samtidig af gode grunde har elsket højt. Og det er skrevet med en nerve og et sprogligt overskud, hvor det absurde i både Jens og Gud-fader Uffe kommer fint frem. Der er hverken direkte sentimentalitet eller fordømmelse i portrættet, det er helt overladt til læseren at lægge de ting til sin læsning. At der er stor påvirkning af faderen og hans død kan også ses i Blendstrups og Martin Budtz' fælles blog om deres fædres død.
Meget anderledes og meget glimrende bog, som varmt kan anbefales som et godt, skævt, morsomt og kærligt bud på en ny form for familie- og faderportræt.

Se også min anmeldelse af Jens Blendstrups Bombaygryde