Ligesom forgængeren
Med lukkede øjne en rigtig god historie på kanten af både krimi og retssalsdrama om forsvarsadvokaten
Guido Guerrieri i Bari, denne gang med en sag om den måske uskyldigt dømte Fabio Paolicelli, som vil have Guerriri til at genoptage sin sag, hvor han er idøm seksten års fængsel for at have smuglet kokain. Påstanden er, at stoffet har været anbragt i hans bil uden hans vidende. At Guerriri så har et meget gammelt udestående med Paolicelli, og der slår gnister mellem den dømtes kone og advokaten, og at der måske er mafiainteresser på spil i sagen, giver en lille dramatisk bog på sin egen afslappede måde.For selv om bogen er på 330 sider, er den trykt med så store typer, at der reelt er det halve antal sider i. Og det er egentlig nok til at kunne få fortalt en historie med mange, som alligevel alle bliver bundet ordentligt til. Det er ikke en bog, som jeg vil huske i lang tid, men der er ingen tvivl om, at næste gang Gianrico Carofiglio skriver om advokat Guerriri, vil jeg sørge for at være en af de første i reserveringskøen.Carofiglio må forøvrigt i den grad formodes at vide, hvad han skriver om. Han er nemlig tidligere antimafia-dommer i netop Bari, men har heldigvis for læserne (og måske også mafiaen) valgt at kaste sig over forfatterrollen i stedet.
(Originaltitel: Regionevoli dubi, 2006)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar