
DR's Romanklub har truffet nogle valg i denne sæson, og de to som jeg har læst, nemlig Bombaygryde af Jens Blendstrup og Det dobbelte land af Birgithe Kosovíc, synes jeg er fine valg - og også 'modige'.
Men jeg har da nogle andre danske bøger fra i år, som jeg også tror ville kunne anbefales til læsekredse: Både Jacob Berner Moe og Lars Husum har hver en roman i rygsækken før 2010. De var ok, men de har i år begge skrevet noget, der var rigtig godt og ville være godt at tale om. Jacob Berner Moe kom med Gloria om juristen Aksel, som bliver udfordret på sin ellers faste moralske habitus ved at indlede et forhold til sin tidligere plejedatter, Gloria. Og Lars Husum har skrevet en stærk indlæg i debatten om krigsveteraner i Jeg er en hær, som jeg er meget begejstret for (og tydeligt ser for mig på en af DR's Romanklubs to manglende pladser i år).

Og endelig er der to gange 'drengerøv': Kapgang af Morten Kirkskov (som jeg gerne havde set få årets debutantpris) om 13-årige Martin i halvfjerdsernes Sønder Omme, hvor moderens død er omdrejningspunkt midt i pubertens virkelighed. Og så endelig Mandefald af journalisten Mads Kastrup, hvis noveller spidder mandlige stuationer drøngodt med flere forskellige litterære virkemidler.
Lige bortset fra Katrine Grünfeld er det mandlige forfattere og langt hen af vejen mandlige vinkler, men jeg kan nu engang ikke løbe fra mig selv....
Lige bortset fra Katrine Grünfeld er det mandlige forfattere og langt hen af vejen mandlige vinkler, men jeg kan nu engang ikke løbe fra mig selv....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar