Lars Husum: Mit venskab med Jesus Kristus, 2008

Lidt svært at anmelde denne bog for mig. På den ene side var jeg enormt godt underholdt, jeg grinede og blev rørt og følte med flere af personerne, og syntes at selve plot og historie var skidegodt - og på den anden side synes jeg ikke, at det er en særlig god bog. Hvorfor har jeg ikke helt fundet ud af endnu, men jeg tror, at den på en eller anden måde alligevel klinger hult og føles falsk - og jeg er ret sikker på, at det er en bog jeg hurtigt vil glemme. (Efterrationalisering januar 2010: Hvad jeg da også gjorde...)
Men jeg tror godt, at LH kan blive en rigtig god forfatter med sine skæve vinkler og lette og skægge måde at skrive på - og sine gode ideer især i enkeltscenerne. (Læst marts 2009)