lørdag den 23. januar 2010

Peter Robinson: Djævelens ven, 2009

Atter engang et stykke fremragende krimihåndværk fra Robinson, som i den grad hører til blandt de mest stabile forfattere af krimier på det høje plan. Han kan virkelig få sine bøgers personer gjort ægte med sine psykologiske portrætter, som aldrig kommer til at virke kunstige eller påtrængende i forhold til selve plottet - som i visse især skandinaviske krimier (af især kvindelige forfattere). Dertil kommer et krimiplot, som man skal være overlegen forfatter for at udtænke og ikke mindst håndtere, for at det ikke glider ham helt af hænde eller kommer til at virke alt for fortænkt. (Læst juli 2009)

****  
(Originaltitel: Friend of the devil, 2007)

Bonus: Se bogens playlist på Peter Robinsons hjemmeside.
Læs også mine anmeldelser af Peter Robinsons Mørkespil, 2011 og
En personlig sag
, 2010


Ingen kommentarer:

Send en kommentar