Bogen starter med ordene: "Piki var uden tvivl byens cooleste lebbe" og fra det udgangspunkt fortæller Pikis navnløse kæreste gennem nogle år hendes og Pikis fælles historie. Og det er hedt. Og sex er der også i deres fælles arbejdsliv, hvor de pga. manglende penge starter et telefon- og postordrefirma, der sælger brugt og uvasket kvindeundertøj. Stor succes. Men de lider begge af depressioner og tvangs- og angstneuroser, og sandheden bag Pikis coole facade viser sig at være, at hun ikke har udenfor en dør i dagslys i ti år og har gjort sig fuldstændig afhængig af en tidligere kæreste, der underdanigt køber ind og vasker for hende. Og det gør at fortællerens og Pikis forhold bliver håbløst.
Jeg svinger mig ikke op til at sige, at Sofi Oksanen har gjort det igen. Det er klart den svageste af hendes tre romaner - uden at det af den grund overhovedet er en dårlig bog. Som sædvanligt er hendes bog enormt velskrevet og alvorlig - men denne gang også med humor, både i replikkerne og ikke mindst i beskrivelserne af hvordan man forbereder det brugte undertøj, når det virkelig skal være dirty: "vi lavede en creme af gamle sild, mugne svampe og gammel mayonnaise"...
Det er en klaustrofobisk oplevelse at overvære Pikis isolation, som fortælleren jo også bliver fanget i og bekræfter Piki i. Jeg følte mig mere og mere klemt inde i en lejlighed og en verden der blev mindre og mindre som bogen skred frem. Og det er helt sikkert også meningen. Baby Jane er bestemt anbefalelsesværdig. En rigtig god bog fra Oksanen, selv om vi er endnu bedre vant.
(Rosinante, 200 sider. Oversat af Birgita Bonde Hansen fra finsk: Baby Jane, 2005)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar