Christian Dorph & Simon Pasternak: Om et øjeblik i himlen, 2005

Om et øjeblik i himlen er skrevet i 2005 som et trediveårs tribute til et 1975 med Baader-Meinhoff og oliekrise, hentehår, nylonskjorter og Old Spice-barbersprit. Og så er den skrevet som en ganske OK krimi, der også tager fat på nogle af tidens trends med sværmeri for for igen Rote Armee Fraktion, alternative livsformer og "kunstneriske" film med pornografisk indhold, hvor det nok i højere grad var det sidste end det første tillægsord, der kom til at holde...
Den garvede Ole Larsen og den unge Erik Rohde, begge kriminalassistenter fra Københavns Politis Drabsafdeling, kaldes ud til et celebert tredobbelt drab i Svanemøllekvarteret på societyparret Ellen og Steen Bang og deres halvandetårige datter Elise. Alle er slemt tilredt, en amokhandling - og der er spor i alle retninger. En tysk forbindelse, en russisk forbindelse, rovmord, jalousi, hævn. I det hele taget en grumset sag, som også får skjulte sider frem i både den garvede Ole Larsen og ikke mindst den unge Erik Rohde...
Det er en god krimi Dorph & Pasternak har skrevet. Den går i alle retninger, og kommer langt omkring i det "kreative miljø" i 70'erne og får alligevel samlet sin tråd. Samtidig er det solidt tidsbillede, måske nogle for solidt da de gør meget ud af at nævne symboler og tendenser fra tiden, som måske ikke har så meget at gøre med selve historien. Men som ikke ikke desto mindre slår en tid, som også jeg lige kan huske, på plads.
Alt i alt: God historie, god underholdning - og jeg tror da også jeg hopper på de to næste i serien om Larsen og Rohde (Afgrundens rand (2007) og Jeg er ikke her (2010))
(Gyldendal, 473 sider)