onsdag den 28. marts 2012

Lars Frost: Smukke biler efter krigen, 2004

Med Fruens udtryk vil jeg karakterisere Smukke biler efter krigen  som en rigtig "bla bla bog". Det behøver der ikke at være noget son helst galt i, f.eks er Knausgårds Min kamp-bøger også "bla bla bøger" med handling og indskudte essays om lidt af hvert i blanding. I Smukke biler efter krigen er det dog ikke faldetheldigt ud efter min mening.
Bogen falder i to dele. Første del har nr. 2 og handler om hovedpersonen Lasses kaotiske road story på Island, og anden del med nummeret 1 er om tiden før i Danmark. Også her er der kaos i livet med druk og mange løse overvejelser om litteratur, sprog, politik, køn og meget mere. Temmelig underholdende, velskrevet og lige så meget uden mål og med som Lasses liv i det hele taget...
Som det måske træder frem allerede har jeg det noget dobbelt med Smukke biler efter krigen. Jeg synes på den ene side at bogen er meget velskrevet og afspejler Lasse og hans noget rodløse liv som en mand uden fortid eller mål rigtig godt. På den anden side bliver den for meget "bla bla" og retningsløs. Ikke dermed sagt at Lars Frost bare har at give retning til Lasses liv, men det bliver for pointeløst for mit lille grødfad og for fragmentarisk en historie til at den for alvor giver mening for mig. Jeg kan huske at jeg havde lidt den samme fornemmelse af Frosts ingeniørroman Ubevidst rødgang, som også manglede noget for at blive rigtig god - på trods af Lars Frosts åbenlyse talent.
**1/2
(Gyldendal, 325 sider)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar