søndag den 11. marts 2012

Simon Fruelund: Panamericana, 2012

Simon Fruelund er en af de danske romanminimalister, der har haft størst held med at kunne beskrive store ting med små bogstaver. Tidligere har han udgivet romanerne Borgerligt tusmørke (2006) og Verden og Varvara (2009), som begge var meget vellykkede.
Panamericana handler om Anja, datter af chilenske Ana og danske Jarl. Hun har skrevet 5½ side på sit spanskspeciale på KUA og arbejder i en biograf som operatør. Men virkeligheden begynder at forvrænge sig, og Anja bliver et indlagt med et sammenbrud. Det bliver mor Ana som kommer hende til hjælp fra Chile, nyligt opereret for en hjernesvulst, mens faren Jarl, som er astronom i stedet gør en hollandsk astronom, der ligesom ham er på arbejdsvisit på et observatorium i netop Chile gravid...
Jeg ved ikke. Denne gang synes jeg ikke Simon Fruelund har formået at få sin historie passet ned i det minimalistiske format. Jeg sad tilbage med en følelse af, at jeg ikke havde fået lært nogen af personerne at kende. 145 sider med 168 kapitler har ikke kunnet formidle stoffet ordentligt. Bortset fra det skriver Fruelund rigtig godt, og de enkelte dele er gode hver for sig, men får sig aldrig rigtig samlet.
Men et pragtfuldt omlag (også) bagsiden) af Hesselholdt & Mejlvang. Men bedre held til Simon Fruelund næste gang. Jeg skal nok være der. For han kan ellers godt - rigtig godt.
**1/2
(Gyldendal, 145 sider)

2 kommentarer:

  1. 168 kapitler på 148 sider? Hm, det er vist ikke lige bogen for mig. Jeg har en meget pinlig forkærlighed for adjektiver ;)

    SvarSlet
  2. Deu har fuldkommen ret set fra en "adjektivisk vinkel".
    Jeg tog lige en stikprøve over seks sider - og der var fem adjektiver, heraf to farvenuancer. Der står dog ikke mange ord på siderne i det hele taget - men alligevel.
    Glem den - eller få nye oplevelser!

    SvarSlet