søndag den 14. august 2011

E. L. Doctorow: Homer og Langley, 2011

I New York blev der i 1947 på den fashionable Fifth Avenue fjernet 130 tons meget blandet bras fra et hus, som de to brødre Homer og Langley Collyer, født hhv. i 1881 og 1885, havde boet sammen i siden deres barndom. Blandt efterladenskaberne var tonsvis af aviser, et hav af grammofoner, skrivemaskiner, flygler, en Ford T, der stod skilt ad i spisestuen og meget andet. Naboerne havde klaget over liglugt, og man fandt Homer død - men hans bror, som stanken i virkeligheden kom fra, blev først fundet flere dage efter liggende under mængder af skrald mindre end tre meter fra broderens lig.
Om disse to brødre har den nu firsårige E. L. Doctorow i 2009 skrevet romanen Homer og Langley, hvor pennen eller rettere blindskriftskrivemaskinen tilsyneladende er ført af den den blinde Homer i bogen om brødrenes liv. Doctorow lader dem føde en del år senere og lader dem dø mange år efter de virkelige brødre, så de oplever en stor del af det 20. århundrede og dermed det amerikanske samfunds udvikling fra deres lille lukkede verden.
Hvor de virkelige brødre blev - og bliver - betragtet som som nogle stakkels excentriske særlinge, tager Doctorow dem alvorligt og ser deres udvikling som en konsekvens af det tyvende århundredes mærkværdigheder. Det er lykkedes og er flot gjort.
Politiet rydder det virkelige dødsbo.


Det er en rigtig god roman om de to brødres forhold til den efterhånden mere og mere afsondrede verden. Den fortæller både om et par skæve skæbner og om hele det tyvende århundredes historie set fra Homer Collyers skrivemaskine - over 1. Verdenskrig, 20'ernes gangstere, depressionen, 2. Verdenskrig frem til ungdomsoprør, månelanding og endda Jonestown-selvmordet i 1978. Vægtig bog trods sidetallet. For lad dig ikke snyde. Det er meget kompakte 186 sider, selv om bogen har et godt og flydende sprog. Den tog længere tid at læse, end jeg havde regnet med - men alle sider var pengene værd. Til klar anbefaling!
****
(Bechs Forlag - Viatone, 184 sider. Oversat af Claus Bech fra amerikansk: Homer & Langley, 2009) 
  • Se Wikipedias artikel om de virkelige Collyer-brødre

lørdag den 13. august 2011

Adam O.: Ruiner, 2011

Adam O. har tidligere været Ungdomshusets hustegner og har sit politiske udgangspunkt i det autonome miljø, og det mærkes tydeligt i historiens plot, men desværre også for meget på den temmelig firkantede måde teksten til tegneserien i Ruiner er skrevet på. Den handler om den unge fyr Asks odyssé gennem det mennesketomme København omkring 2030. En halv snes år før er katastrofen indtrådt og menneskeheden udryddet, men byen er blevet stående, og nu er det planterne og dyrene - og Ask, der er Københavns befolkning.
Vi følger Ask på en tur fra Rådhuspladsen over Hovedbanegården ud til Vestre Fængsel og Carlsberg og tilbage til byen, samtidig med at vi hører hans historie om, hvad det var der gik ad helvede til og hvorfor han stadig er i live.
Det er en underlig dobbelt oplevelse at læse Ruiner. Tegningerne er fantastisk flotte af et København som postapokalyptisk ruin. Som københavner kan man se, at alle detaljer bare er i orden, og han tegner altså tæskegodt og har gennemført fantasien om, hvad der ville ske med København, når der ikke længere var nogen menneskelig indblanding.
Til gengæld er Adam O's måde at skrive på frygtelig patetisk, dogmatisk og klichefyldt! Historien som sådan og hans budskab til dagens udvikling er helt OK, men flosklerne står i kø i formuleringen af budskabet. Denne blanding af guld og slam gør, at konklusionen er, at Ruiner er en stor visuel oplevelse, men at det ville have været godt for bogen at have haft en anden forfatter til den ellers gode historie. Fire stjerner for tegningerne, tre for historien og én for selve teksten.
**1/2
(Fahrenheit, 48 unummererede sider)

fredag den 12. august 2011

Ud og se litteratur: Litteraturfestivaler og andre litterære gedemarkeder i resten af 2011

Find Bogbrokkehovedet og Frue på CPH:LITT, maj 2011











Efteråret er sæson for bogudgivelser og dermed også for de større litteraturarrangementer. Krimimessen i Horsens og CPH:LITT er veloverståede i april og maj 2011, men nu går de litteraturfestivalerne og de litterære gedemarkeder så i gang igen.
Af dem, som jeg kunne tænke mig - eller kunne have tænkt mig - at deltage i, er som det første Louisiana Literature i næste weekend, d. 1.-4. september. Det er et flot internationalt program i Louisianas smukke bygninger og omgivelser med bl.a. Lars Saabye Christensen, Yiyun Li, Juli Zeh, Karl Ove Knausgård og nogle af mine "superhelte" Chimamanda Ngozi Adichie og Junot Diaz og 35 andre.
Verdenslitteratur på Møn (28.-29. august) er i år noget mere lokal end sidste år, da jeg og Fruen hørte Haruki Murakami. Det er nemlig Karl Ove Knausgård, som kun bor ca. 30 km fra mig i luftlinie, nemlig Malmö. Det er lidt en tilsnigelse, at jeg tager Verdenslitteratur på Møn med i denne oversigt over litteraturfestivaler, da det kun er Knausgård og interviewere, der kommer... Ja, og så de 150 tilhørere.
Vild med ord i Aarhus fra d. 26. august fik jeg i lighed med en del andre litteraturbloggere en så personlig invitation til, at jeg var lige ved at tro, at jeg selv blev bedt om at optræde(!). Det skulle jeg nu ikke, men der er mange af de 70 andre optrædende, som jeg nu godt kunne tænke mig at høre, selv om jeg nu ikke vil tage til Aarhus for det. Programmet for Vild med ord, der løber af stablen i Stakladen, er langt overvejende med danske kunstnere.
København læser i begyndelsen af november er der endnu ikke noget program til, men det var meget forskelligartede arrangementer, som man havde i 2010: Litterære byvandringer, litteraturquiz med DSB og masser af oplæsninger - bla. undervandsoplæsning af Halfdan Rasmusssen for børn!
Og så er der endelig det helt store litterære supergedemarked i tredje potens: BogForum i København (12.-14. november). Det er jeg blevet noget træt af, da det efterhånden er vokset til, at jeg kun kan holde ud at være der fredag, hvor der ikke er så forbandet mange mennesker. I 2012 flytter Bogforum til Bella Centret, der vist nok er en hel del større - og så håber jeg, at det bliver til at holde ud igen....

Links til litteraturfestivaler:
          2012
    Har du flere links til listen? Send meget gerne en kommentar!

      tirsdag den 9. august 2011

      Bo hr. Hansen: Død og status : Digte, tekster, 2011

      Bo hr. Hansen runder halvtreds år her i oktober, tre år og en uge før jeg selv. Grunden til dén indledning er, at hr. Hansen i digt- og tekstsamlingen Død og Status både gør status over det halve liv og ser frem mod det uafvendelige, nemlig døden. Og det gør han mere eller mindre også på mine vegne - han kan bare skrive om det, så det bliver en hel mere almengyldigt, end hvis jeg skulle kaste mig ud i projektet.
      Weekendavisens litterære tågehorn Lars Bukdahl har skrevet om Bo hr. Hansens tidligere digtsamling knæk.idiot.eik, at forfatteren repræsenterer en pinlighedsæstetik, og det er da også i Død og Status' tilfælde ret præcist ramt. Der er selvudleveringer, ikke mindst i digtet om faderens død, hvor biografen trak for meget til at Bo havde tid til at være til stede. Det har gjort ondt siden, kan man mærke. Og det svier næsten at læse - men med et smil alligevel.
      Ikke alle digte og tekster er måske lige vellykkede, men der er meget at nikke genkendende til og meget at smile af, eller måske rettere smile med. Og det er ofte blandet med et vemod. Her tænker jeg igen især på de to digte om forældrenes død (Rosebud og Min mor) men også på teksten om den evige Maylandkalender (Mayland), og hvad den gemmer og ikke gemmer og teksten Vennernes mindeord - kommentarer på nettet om, ja, vennernes kommentarer til deres ven Bo's død. Som en af de ansvarlige for lokalsamlingen på Lyngby-Taarbæk Kommunes bibliotek kan jeg heller ikke stå for nekrologen over forfatteren i lokalavisen (Min nekrolog 2 - Lyngby-Taarbæk Bladet/Virum Posten - det grønne område). Og flere digte og tekster kunne sagtens nævnes, især nogle fine små ting om moderen.
      Fin lille bog med humoristisk og vemodigt hjerteblod for os, der nu bare indse, at vi altså ikke er unge længere - og at vi, når alt kommer til alt, bare er nogle ret banale og temmelig talentløse eksistenser...
      ***
      (Gyldendal, 85 sider) 
      Indhold: Opsang (nye toner fra himlen) ; Goddag goddag - tale-sang ; Midtvejsmanden ; Fasebog - status.opdateringer ; Mayland ; Fødsel ; Forældresex ; Mirakel ; Ydmyg narcissist ; Rosebud ; Min mor ; Barndom/pubertet (kort). Side 1 ; Sympathy for the devil ; No expectations ; Dear doctor ; Parachute woman ; Jigsaw puzzle. Side 2 ; Street fighting man ; Prodigal son ; Stray cat blues ; Factory girl ; Salt of the earth ; Ungdom/mistillid ; Grøntsag ; Efterdigt ; Allens paradis - show ; Døden ; Min nekrolog 1 - Inf. tror jeg eller Pol. ; Min nekrolog 2 - Lyngby-Taarbæk Bladet/Virum Posten - det grønne område ; Vennernes mindeord - kommentarer på nettet ; Bisættelse ; Ventetid ; Himmelby - en miniatureforestilling ; Vasketøj og frakker - et par ord om os levende.

      mandag den 8. august 2011

      Keld Conradsen: Angus McFinneys fatale forstyrrelser, 2011

      -  "og lidt for Susanne, Birgitte og Hanne, og Tove og Anne, og Lizzie og Kis. 
      Foruden Agnete, Elisa og Grethe, og Annemerete, og Molly og Lis!"...
      Sex har aldrig bare været nemt og ligetil, og det er det bestemt heller ikke i Angus McFinneys fatale forstyrrelser - måske lige undtagen for den i dén grad erotisk tiltrækkende 38-årige fotograf Angus McFinney, som har sit portrætatelier (med seng) i Skindergade i København. Han er hverken moralsk eller kynisk, men lader kvinderne komme til ham, og opfatter egentlig sig selv som et vandhul i ørkenen for tørstende kvinder. Helt afslappet, og gerne med to, tre eller fire affærer ad gangen.Hvis én kvinde får kolde fødder i sin utroskab overfor det hjemlige handyr, er der altid en anden til at overtage pladsen i Angus' atelierseng.
      Vi mænds misundelsesgen har sikkert flere gange lugtet en Angus, og det spiller Keld Conradsen dygtigt på i bogen ... meeen kan det nu godt hele vejen? Det da have omkostninger, og lad mig da afsløre: Uden omkostninger er det da heller ikke i sidste ende.
      Angus McFinneys fatale forstyrrelser er en rigtig god og dreven sexkomedie, hvor det i høj grad er Angus' kvinders historier, tanker og ikke mindst drifter, der har ordet med deres forskellige udgangspunkter for forholdet til Angus. Og de skøjter bestemt ikke lige så let hen over forholdet til ham.
      Conrtadsen skriver let og ubesværet, og han får portrætteret kvinderne fint - og egentlig er det dem, der er vigtigst. Angus er nemlig bare et middel - eller det føromtalte vandhul - for dem midt i deres ørken.
      Fin og underholdende skæmteroman om sex, utroskab og parforhold - men, kære mandlige kønsfæller: Lad være med at tro, at der tricks at lure af fra Angus. Han er bare den ukompliceret erotisk tiltrækkende mand, nærmest uden at ville det - men gevinsterne tager han da gerne med. Der er simpelthen ikke noget at gøre for os dødelige mandfjolser dér...
      ***
      (Modtryk, 265 sider)

      fredag den 5. august 2011

      Liv for liv : krimi- og spændingshistorier, 2011

      Tre dage i kolonihaven med uvant fysisk arbejde gav mod på at kaste sig ud i mord, vold og modbydelighed - alt sammen repræsenteret i novelleantologien Liv for liv. Det passede bedre til udmattelsen end den ellers medbragte Gilead af Marilynne Robinson, som krævede lidt for mange hjernemuskler. Og Liv for liv viste sig at være et rigtig godt valg af uforpligtende lekture til et par ømme arme og ben...
      Syv af de bedst sælgende danske krimiforfattere har til denne samling skrevet seks noveller fordelt på 233 sider. Og det er en god størrelse: Udvalget er overskueligt, og novellerne tilstrækkeligt lange til at rumme en god historie, og til at man kan få en fornemmelse af hver enkelt forfatters stil. Det er godt!
      Og novellerne er faktisk af rigtig god kvalitet! Jeg husker alle historierne og deres forskellige træk uden større problemer, så de har generelt haft så stor virkning, at ordene ikke bare er røget ud af hovedet på mig i samme takt, som de er kommet ind. Og det er også godt!
      Hvis der er noget, der stikker ud for mig, er det, hvor afslappet og tilbagelænet Jussi Adler-Olsen kan skrive. Hans historie om den den halvgamle Lars' selvbestaltede omskoling til lejemorder er absolut ikke det bedste plot, men tager prisen for en slapstickhistorie skrevet med overskud, ironi, sproglig finurlighed og charme.
      Rigtig god præsentation af populær dansk krimi og spænding anno 2011 - og en overraskende god samling af forskellige historier. Lad bare forfatterne beholde de frie hænder, som de har haft i skriveprocessen til Liv for liv. Selvfølgelig er der svære valg,når man skal udvælge seks historier. Det er gået godt, selv om jeg godt kunne have tænkt mig at se, hvad f.eks Susanne Staun og Lene Kaaberbøl kunne have præsenteret.
      Til slut en sjælden opfordring: Køb Liv for liv (230 kr.) - lån den ikke på biblioteket. Overskuddet går til Dansk Flygtningehjælp!
      ****
      (Politiken & Dansk Flygtningehjælp, 233 sider)
      Indhold: Jussi Adler-Olsen: Små pikante forløb. Elsebeth Egholm: Den, der graver. Anna Grue: Gidsel.Otage.Hostage. Jens Henrik Jensen: Svare enhver sit. Christian Mørk: Sterilt område. Ole Tornbjerg & Jeantte Øbro: Tunnellen

      tirsdag den 2. august 2011

      Charles Burns: Big Baby, 1999

      Der er altid godt stof i fantasilivet hos drenge, inspireret af lege, forestillinger om voksenlivet og ikke mindst fra hvad de kan få ud af drømme og mareridt fra TV-kigning, tegneserier og computerspil. Og det måske 10-12årige enebarn Tonys fantasier er stærkt inspireret af de horrortegneserier, som er hans verden.
      I Charles Burns' fire novelletegneserier om den lidt ensomme Tony i udgivelsen Big Baby bliver fantasierne mere eller mindre til virkelighed alt efter, hvad læsningen eller TV-serien har haft på programmet den dag.Tony oplever i de tre større noveller virkeligheden i fantasierne om den nedgravede monsterskat i den voldelige nabos swimmingpooludgravning (Curse of the molemen), om teenagepesten påført af de omvandrende øjne fra rummet (Teen plague) og endelig på sommerlejren levendegørelsen af den forsvundne drengs monstergenfærd på den forbudte ø (Blood club).
      Alle tre rigtig fint skrevne og tegnede historier om Tony, som i epilogen beskrives af Burns (f. 1955) som en tegneserievidereførelse af hans eget fantasiliv i drengetiden. Tony lever da også i 1960'erne efter bla. frisurer, tøj og biler at dømme. Og man kan mærke, at husker det. At han så også kan formidle det videre, så den 46-årige også kan huske sin egen forlængst glemte drengerøvsfantasier er kunst!
      Rigtig god lille bog af en af internationale stjerner i Graphic Novel-verdenen.
      ***1/2
      (Fantagraphics, 94 sider + epilog med "ekstramateriale". Indhold: Big baby, Curse of the molemen, Teen plague, Blood club, Epilogue)
      EKSTRA: Se også min anmeldelse af Charles Burns' Black Hole, 2005