tirsdag den 23. marts 2010

Jon Fosse: Nej åh nej, hundemanuskripterne 1-3, 2009

Storm P. skrev engang en historie, som hed "Hunde er også mennesker". Den titel kunne Jon Fosses tre historier "Nej åh nej", "Du åh du" og "Fy åh fy" sådan set også have været udgivet under. Det er en lille og hurtigt læst bog om først skødehunden Websterr, der så gerne vil smage friheden og se havet, men ender med at finde tilbage til trygheden hos gamle Oline. Så finder fjordhunden Olav kærligheden sammen med byhunden Erna i bådehuset, og til sidst er det skibshunden Haktor, hvis hidtidige trygge liv trues, da skipper Morild beslutter at anskaffe endnu en skibshund.
Det er nogle fine små historier, som tager almenhund... - almenmenneskelige emner som ensomhed, frihedstrang, kærlighed og tryghed op. De er velskrevne, og vil være oplagte at læse op på sommerferien - for store børn, men måske især for voksne.
Originaltitler: Nei å nei ; Du å du ; Fy å fy, 1995-97)
***

Ingen kommentarer:

Send en kommentar