Bogen er opbygget som en vejledning i ti kapitler i, hvad man skal huske, hvis man selv vil springe ud som despot, hvordan man opbygger sin magt - og hvordan man holder sig ved magten. Dog har det sidste kapitel titlen Kom væk i tide. I samtlige kapitler under overskrifter som bl.a. At lade sig dyrke, Hvordan man bliver rig, Knep løs, Hold stilen og Del goderne (med dine nærmeste) er der generelle råd og anvisninger, godt krydret med eksempler fra diktaturer og diktatorer. Udover de gammelkendte diktaturer som de afrikanske, syd- og mellemamerikanske og ikke mindst det nordkoreanske, er de "nye" diktaturer i de gamle sovjetstater godt repræsenteret i det, der nærmest bliver til en absurd og ofte makaber anekdotesamling.
Det er eksemplerne eller anekdoterne, som Måske kan jeg blive diktator er stærk på. Den mere sammenbindende tekst og analyse kan ikke helt finde ud af, at holde sig til udgangspunktet med den satiriske instruktion til læseren med en latent diktator i maven. Satiren bliver nogle gange til sarkasme, og andre gange bliver den helt væk, så den "selvskrevne" del fremtræder ret ujævn.
Men ellers god anekdotisk bog (med en glimrende forside) fra den mærkværdigvis virkelige verden, der sikkert ikke har budt på den sidste absurde, morsomme og samtidig tragiske overraskelse fra det diktatoriske overdrev.
(Klim, 167 sider. Udgivet 24. maj 2013. Oversat af Connie Møller Christensen fra norsk: Kanskje jeg kan bli diktator, 2012)
Læs anmeldelse fra Politiken
Se Mikal Hems blog Diktatornytt med nyt om alverdens diktaturer. (Findes også på Facebook)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar