Khaled Hosseini: Og bjergene gav genlyd, 2013

Historien i Og bjergene gav genlyd bindes sammen af beretningen om de to søskende, den tiårige Abdullah og hans treårige søster Pari, der adskilles i begyndelsen af 1950 fra deres afghanske landsby, da hun overlades til et rigt ægtepar i Kabul af deres far. I ti større eller mindre fortællinger vikles omstændighederne omkring de to søskendes liv op, men det er kun få af kapitlerne, der direkte handler om dem. Synsvinklerne og stederne skifter til Paris nye mor, til gamle naboer, som forsøger at få deres huse tilbage efter krigen, til børnenes onkel og hans liv og flere andre. Men når man er færdig, ved man, at man hele tiden har nærmet sig det sidste kapitel, hvor tingene går op i de to søskendes historie.
Det er modigt gjort af en forventet bestsellerforfatter, og det fungerer perfekt, og samtidig leveres et flot portræt af Afghanistans histories forskellige vinkler gennem de sidste tres år- og det endda uden at der bliver løsnet ét skud, så vidt jeg husker! (Ret mig, hvis jeg er galt på den). Det er hverdagen og de store menneskelige historier, der er i centrum, og jeg synes, at Og bjergene gav genlyd er en stor dramatisk og ikke mindst romanteknisk oplevelse at læse.
Man kan godt mærke, at den afghanske forfatter Khaled Hosseini har boet mange år i USA og er præget af amerikansk skrivekultur og melodrama. Men andre forfatter, som havde fået udleveret historiens synopsis, ville have kunnet forvandle det til det rene tårepersende pladder, hvor Hosseini har formået at skubbe sentimentaliteten så meget i baggrunden, så han har fået det omsat til en af årets store bøger. Respekt! Én ting, jeg i hvert fald ved, er at jeg ikke skal se en eventuel filmatisering, før jeg har skimmet dens anmeldelser. Det er først til sidst, at bogen bliver så sentimental, så jeg følte, at nu blev jeg manipuleret noget med.
Flot, flot bog - gribende og billedrig.

(Cicero, 445 sider. Udgivet 21. maj 2013. Oversat af Marianne Linneberg Rasmussen fra engelsk: And the mountains echoed, 2013)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken,  Alt for damerne og Kristeligt Dagblad

Atiq Rahimi: Den tålmodige sten, 2009

'Den tålmodige sten' er den sten man i følge en persisk myte betror sine inderste og mest pinefulde hemmeligheder for. Den dag den eksploderer, er man forløst. I bogen 'Den tålmodige sten' er stenen den dødeligt sårede og bevidstløse talebankriger, hvis kone betror ham sine hemmeligheder - og de er voldsomme...
Bogen foregår i et værelse i et hus i en unavngiven by i Afghanistan, hvor kampene raser udenfor, mens kvinden fortæller i nærmest én lang monolog til den mand, som hun i den grad har et had/kærlighedsforhold til.
Bogen er en stærk lille fortælling, smukt skrevet og giver et godt personportræt af kvinden og hendes liv i et af helvederne på jord. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at bogens historie var blevet foldet mere ud, så jeg også havde lært hendes mand bedre at kende. Spørgsmålet er bare, om kvinden kendte ham godt nok til at kunne give det videre...
(Originaltitel: Syngué Sabour, 2008)