Ola Bauer: Sortefod, 2013 (1995)

Fem år på kostskolen for vanskelige børn havde gjort Tommy til et godt menneske med en skæv næse der lod Lugeren ligge hjemme til sin første skoledag uden for murene, det han kaldte åben sikring, med en vild sang i hovedet og et sardonisk smil om den tørre mund. (Første sætning i Sortefod)
Jeg kan vist allerede nu godt love, at Ola Bauers Sortefod, som er anden bog i en serie om norske Tommy, er sikker på en plads på min Top 10 over de største læseoplevelser i 2014! Efter den ovenstående første sætning taber bogen på intet tidspunkt pusten, og den er i hvert fald helt på højde med etteren, Hestehovedtågen, som fik et sikkert valg som en af de første på min 2013-liste.
I Sortefod er Hestehovedtågens 1951 blevet til 1957, og Tom er blevet seksten år og kalder sig nu Tommy med kunstfærdig brylcremefrisure og lyseblåt jakkesæt a la Gene (Be Bop A Lula) Vincent. Han starter på gymnasiet efter fem år på kostskolen for vanskelige elever, hvor han har fået en fremragende men aldeles ubrugelig eksamen fra. Til gengæld har lært så meget andet af den ungarske pige Kocsis mellem syvende og ottende række i inspektørens ribsbed. Stil og piger er det store omdrejningspunkt, men det første er nu mest til at fremme det sidste: Pigerne. Tommy er en charmerende platugle, som rask væk omskriver noveller af et af sine idoler, Hemingway, som i den grad tager kegler hos klasselæreren Flågvitet, som ellers havde udset Tommy til at dumpe, når den tid kom.
Den desværre tidligt afdøde Ola Bauer (1942-99) foretager i Sortefod et stramt styret sprogligt amokløb, så hele bogen er en guldgrube for samlere af både meget morsomme og vildt velskrevne citater med skarp ironi eller satirisk spids. Det er ren fornøjelse at læse både Bauers portrætter af den første norske rock'n roll-generation - og ikke mindst de mærkværdige voksne, der omgiver dem. Her er portrættet af Tommys lærer Flågvitet og hans forskruede ambitioner en ren perle. Eller portrættet af den aldrende golfmester Kilde og hans hævn over voluntørerne i Fru Brochs sportsmagasin. Men også den tale, som skolens rektor holder ca. midt i bogen, ville være blevet et hit, hvis f.eks Ebbe Rode havde indspillet den som monolog. Skønt, skønt.
Som konklusion kan jeg passende gentage mig selv fra min anmeldelse af Hestehovedtågen, hvor jeg skrev: "...en fuldstændig vidunderlig bog: Fantastisk godt ramt, overlegent godt skrevet - og ikke mindst enormt morsom". Det hele passer også til Sortefod, som jeg kun kan give mine allerbedste anbefalinger til eventuelle kommende købere og lånere. Tredie bind i serien om Tommy, Magenta, kommer pa dansk senere på året.

(Batzer & Co, 340 sider. Udgivet 8. november 2013. Oversat af Jannie Jensen fra norsk: Svartefot, 1995)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten (abon.)

Ola Bauer: Hestehovedtågen, 2013 (1992)

Mandlige norske forfattere har meget ofte nogle sammenfaldende referencer i deres romaner: Nemlig det at være barn og dreng, mødet med kærlighed og seksualitet, og gerne med handlingen henlagt til det årti, hvor de selv var ti til femten år. Per Petterson, Roy Jacobsen, Lars Saabye Christensen, Tore Renberg og andre har været med på dette tema med glimrende resultater - og nu er den lidt ældre Ola Bauers (1943-99) Hestehovedtågen endelig oversat og udgivet af Batzer & Co. Og det er en helt vidunderlig bog, som vi har måttet vente enogtyve år på. Og som ofte med bøger, hvis figurer i bund og grund er ret tragiske, er historien om dem meget morsom!
Oslo, 1951: Tom er ti år, søn af den likviderede værnemager og stikker Store Tom. Hans malende og småpimpende mor Lister har den impotente samlever, storcharmøren Robert, Norges mest prisvindende swingpjatte, som stort set kun udtrykker sig ved hjælp af sit flygel. Til gengæld er det storpimpende skovmenneske og forfatter Munken (der vel og mærke likviderede Store Tom) hendes elsker og i bund og grund drengen Toms opdrager til det kommende liv. Og det liv starter, da Lister til ung pige i huset hyrer den unge, smilende, store og meget frodige islandske Helga. Det udløser både indre jordskælv og vulkanudbrud og udfordringen om, hvordan dælen man tackler det, når man bare er mors Tommeliden...
Det er som sagt en fuldstændig vidunderlig bog: Fantastisk godt ramt, overlegent godt skrevet - og ikke mindst enormt morsom! Billederne af den tiårige Tom, som forsøger at gøre sig selv og sin krop voksen på et øjeblik, hans (især uudtalte) 'forførende' ord til Helga og forsøg på erotiske øjne er helt skønne. Og lur mig om ikke andre tidligere drenge kan nikke genkendende mange steder i bogen. Kapitlet om juleaften 1951 er helt eminent og kunne tjene som fast tilbagevendende oplæsningsstykke til mere løsslupne juleafslutninger. Det er der, hvor impotente Robert i julegave både får præservativer, en dolk som ikke passer til skeden, og fra Helga og Island en dåse "fåretestikler i en marinade af myseost hvor pungen er intakt"...
Hestehovedtågen er heldigvis kun første af fire bind om Tom, og kom bare, Batzer & Co. - vor hjemlige garant for tilførsel af bl.a norsk kvalitetslitteratur - med det næste og næste og næste bind i serien så hurtigt som muligt. Foreløbig må jeg nøjes med at give første bog om Tom fem velfortjente stjerner:

(Batzer & Co, 308 sider. Udgivet 25. maj 2013. Oversat af Jannie Jensen fra norsk: Hestehodetåken, 1992)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad