Dorthe Nors: Minna mangler et øvelokale, 2013

Minna vandt engang en pris for sit kammerspil.
Minna ville hellere have haft en eksistensberettigelse.
(S. 24)
Når man skal skrive om Dorthe Nors' lille roman Minna mangler et øvelokale, er det svært ikke at blive fanget af rytmen i bogen (se bare Klaus Rothstein anmeldelse fra Weekendavisen). Bogen består af 91 sider med en hovedsætning på hver linie, der for det meste starter med "Minna". Så jeg forsøger mig også lidt i stilen:
Minna er komponist.
Minna er ikke en dag over fyrre.
Minna skriver papirsonater på Det kongelige Biblioteks læsesal.
Minna er blevet droppet af Lars.
Minna er et værtsdyr for snyltere.
Minna er alt for flink over for snylterne.
Minna prøver at sige fra.
Minna har svært ved at sige fra, for
Minna mangler et røvhulsfilter....
Det er en ret skøn lille bog, som jeg slet ikke kunne stå for. Ud over at bogen er skrevet i sin helt egen stil, er den ramt på kornet i Minnas forhold til sig selv og sine snyltere. Og så er den meget morsom på sin helt knastørre og underspillede facon, hvor især sammenstillingen af sætninger giver nogle ret fine og absurde resultater ind imellem.
Minna mangler et øvelokale er en bagatel. Men det er en af de rigtig gode af slagsen. Den er læst på kort tid, men rytmen og humoren sidder i én et godt stykke tid bagefter. Til klar anbefaling til tog- eller flyturen.
 
(Samleren, 91 sider. Udgivet 1. marts 2013)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske, Dagbladenes Bureau, Nordjyske Stiftstidende og Weekendavisen

Eva Baronsky: Hr. Mozart vågner op, 2012

Historien er da besnærende i den tysk forfatter Eva Baronskys debutroman fra 2009. En mand, der kun husker, at han aftenen forinden lå på sit dødsleje i 1791, og at hans navn er Wolfgang Amadeus Mozart, vågner op til en fremmed verden. Der er musik, men intet orkester. Køretøjer, men ingen heste. Lys, men ingen ild. Han er stadig i Wien, men omgivet af apparater og menneskelige omgangsformer, som han ikke forstår. Er han blevet kaldt tilbage til livet for på egen hånd at fuldføre sit Requiem, som hans elev Süßmayr ødelagde med sin færdiggørelse efter Mozarts død, eller ligger der andre ting bag? Og der er nok at lære, når man vågner med tømmermænd efter over to hundrede års død bag sig...
Jeg kan i den grad ikke sige mig fri for at være faldet for Hr. Mozart vågner op. Jeg følte mig pragtfuldt underholdt af denne historie om en mand, der udover at være belastet af omgangsformer fra det attende århundrede også skal prøve at holde sin rigtige identitet som et af den europæiske verdens allerstørste geniale ikoner hemmeligt.
At han så også mildest talt er - og var - et noget infantilt rodehoved med sit liv gør bestemt ikke historien mindre underholdende. Jeg fik helt lyst til at høre Mozart (som også jeg synes var genial, selv på mit musikalske niveau) ikke mindst hans flotte Requiem og læse noget mere om den virkelige Mozart, så godt som det nu kan lade sig gøre at lære den virkelige Mozart at kende.
Flot og musikalsk debut fra Baronsky - og flot oversat af Jacob Jonia. Det er ikke kæmpestor romankunst men en god og gennemført idé, som absolut er timerne værd i selskab med!

(Hovedland, 315 sider. Oversat af Jacob Jonia fra tysk: Herr Mozart wacht auf, 2009)

Se mere på Litteratursiden og bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten.