Og nogle af de bedste af de bedste er samlet i Carl Barks' bedste. Og det er en evig fornøjelse at genlæse Carl Barks' univers med Anders And, Onkel Joakim, Højben og ikke mindst Rip, Rap & Rup, som ofte er dem, der skaber historierne via deres snarrådighed og opfindsomhed.
![]() |
| Klik for større billede |
Desuden har bogen en fin indledning med præsentation og karakteristik af Barks, og hver historie har et faktaafnit om oprindelse og tidligere danske udgivelseshistorie.
Anders And universet har aldrig været bedre end under Carl Barks, og jeg tror ikke, at andre end Barks for alvor kan lokke mig tilbage til Andeby - og så tage ud og opleve Verden derfra. Det er ikke "dybt", men det er fanden ta' mig verdenslitteratur!
(Egmont Serieforlaget, 288 sider. Ingen oversætter krediteret, men mon ikke æren skulle tilfalde den legendariske Sonja Rindom, der oversatte Anders And gennem fyrre år, opfinder af bl.a ordet Langtbortistan)






