mandag den 25. oktober 2010

Chil Rajchman: Jeg er den sidste jøde - Treblinka 1942-1943, 2010

For første gang har jeg læst en bog, som jeg ikke vidste, om jeg ville blive færdig med, simpelthen fordi jeg ikke vidste, om jeg kunne bære at læse den til ende. Og for første gang har jeg læst en bog, som fik mig til nærmest at græde af afmagt og raseri og noget, som nok som det nærmeste kan beskrives med ordet sorg.
Jeg er den sidste jøde er skrevet af Chil Rajchman, der som 29 årig blev sendt til udryddelseslejren Treblinka. Efter han døde i 2004, 90 år gammel, fandt arvingerne hans erindringer om opholdet mellem hans efterladenskaber. Rajchman overlevede i første omgang gasningen ved at udgive sig for frisør, så han blev sat til at klippe håret af kvinderne, før de blev gasset. Da fangerne i 1943 gjorde oprør, lykkedes det Rajchman at flygte efter ti måneder i lejren. Man regner med at det lykkedes for omkring halvtreds fanger at flygte fra Treblinka. Mellem 700.000 og 900.000 døde.
Det er den mest ubehagelige bog, jeg har nogensinde har læst. Jeg har aldrig forstået kz-lejrenes virkelighed, og jeg gør det stadig ikke. Men Rajchmans beretning er nok det nærmeste, jeg har været en anelse af, hvilket levende mareridt det har været. Ikke mindst pga. hans nøgterne og detaljerede skrivemåde. Rædselsfuldt.
Det føles absurd for mig at vurdere Jeg er den sidste jøde ved at give karakter efter et stjernesystem, men den skal da fem af de store, for dette er en bog, jeg aldrig vil glemme!
*****

2 kommentarer:

  1. Birgit Bjeverskov Juul07 juli, 2011 15:42

    Jeg har også lige læst den og var også meget i tvivl om jeg skulle eller ikke, husker besøg i kz-lejr og historie fra skolen...men jeg læste den med gru....det har været så rædsomt og ikke for os at forstå men den gjorde at man alligevel forstod en vis del af den rædsel, og nok især når man har set lidt fra krigen i tv...Stjerne nej men man bør læse den for ikke at glemme at det virkelig skete....

    SvarSlet
  2. Stadig her 3/4 år efter vil jeg ikke give "Jeg er den sidste jøde" de fem stjerner, som den bestemt skulle have, hvis den skulle have haft stjerner. Jeg har stadig den siddende i mig som et sår eller sorg - og at proppe lige præcis den bog ind i et eller andet poppet bedømmelsessystem ville jeg synes var en hån overfor Chil Rajchman.
    Selv med en topkarakter. Sådan en skildring af et menneskeliv skal ikke bedømmes på den måde.
    Men den bør være pensum for enhver, både militarister, pacifister, nazister og venstreradikale.

    SvarSlet