Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024, 2013

Kaspar Colling Nielsen (KCN) debuterede i 2010 med den temmelig anderledes Mount København med fortællinger fra og omkring det 3500 m høje kunstige bjerg ved Avedøre Holme. Ideen var fremragende, men min begejstring var alligevel til at overse med hensyn til udførelsen.
Nu har KCN så igen kastet sig over den kontrafaktiske historiefortælling og har skrevet en roman om et Danmark, der som følge af finanskrise bliver kastet ud i en seks år lang borgerkrig i 2018. Historien bliver fortalt af den stamcellevedligeholdte 475-årige mand, der i sin ungdom deltog i borgerkrigen på oprørernes side.
Ligesom i Mount København er denne rammehistorie afsæt for en række fortællinger, der i større eller mindre grad har afsæt i den tænkte borgerkrig, men der var flere gange, hvor jeg tænkte på, hvorfor bestemte fortællinger overhovedet var med. Det er stort set meget fine og temmelig absurde afledte historier men sammenhængen med hovedhistorien er ikke altid klar.
Trods det er Den danske borgerkrig 2018-2024 lykkedes bedre end Mount København, men der er stadig for spredt fægtning på for mange planer, til at bogen hænger helt sammen for mig. KCN skal have stor ros, både for sine ideer og for at skabe nogle bøger, der, selv om de ikke er helstøbte, er så billedskabende, at man bestemt ikke glemmer dem igen.

(Gyldendal, 222 sider. Udgivet 10. oktober 2013)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske og Jyllands-Posten

Tana French: Gensyn med Broken Harbour, 2013

I tiderne før finanskrisen byggedes der nord for Dublin en helt ny by, beregnet som en lille luksusenklave for dem, der ellers har haft medvind under højkonjunkturen. Men krisen ramte, og så stod Brianstown halvtom og ufærdig, efter entreprenørene i al hast flygtede fra deres investering. Familien Spain flyttede under boomet til Brianstown men blev offer for finanskrisen, da far Patrick mistede sit job, og de havnede i husets gældsfængsel, som ellers skulle have været ramme om deres perfekte liv.
Nu ligger deres to børn kvalt i deres puder, og Patrick dræbt og mor Jenny livsfarligt kvæstet af knivstik. Kriminalinspektør Mike Kennedy får sagen og vælger den unge Richie Curran som makker, og så går de ellers i gang med at udrede det, der til at starte med ligner en oplagt sag, men som stikker meget dybere - både psykologisk og tidsmæssigt...
Gensyn med Broken Harbour er en glimrende krimi, fin i sit forholdsvis "smalle" plot med sin vægt på familien Spain som ofre for finanskrisen og den mislykkede jagt på "Det gode Liv" og vægt på politimændene Kennedys og Currans samarbejde. Men - og det er et stort men - bogen er alt, alt for lang. 541 sider burde have været 300-og-noget, uden at det nødvendigvis havde gjort noget større ved detaljeringsgraden. Historien om det, der pusler på loft og i vægge, er central, men der bliver i den grad tærsket langhalm på den uden der bliver føjet nye pointer til.
Det er drønærgerligt, for Tana French er god. Hun kan skrue en god krimi sammen og så også lave en roman, der handler om noget og har noget på hjerte. Og de ting har Gensyn med Broken Harbour bestemt alle tre, men længden altså...

(Gyldendal, 541 sider. Udgivet 10. maj 2013. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt fra engelsk: Broken Harbour, 2012)

Se bogens bagside
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Information

Hans Fallada: Lille mand - hvad nu?, 1982 (1932)

For nogle måneder siden kom Hans Falladas mammutroman Alene i Berlin fra 1947 på dansk, som var en stor oplevelse at læse, endda så stor at den kom på min liste over mine ti bedste læseoplevelser i 2012. Så derfor fik jeg endelig taget mig sammen til at kaste mig over Falladas Lille mand - hvad nu? Endelig, fordi den har stået på min reol siden juleaften 1982, urørt.
Lille mand - hvad nu er Falladas gennembrudsroman fra 1932 og er en historie om "flipproleteriatets" bristede drømme i Tysklands økonomiske krise under den generelle depression efter krakket i 1929, kort før nazisterne overtog magten og fik bragt kunstigt skik på økonomien. Den 23-årige konfektionshandler Johannes Pinneberg og hans Emma (Pusser) starter deres fælles liv i en mindre østersøby. men søger lykken i Berlin pga. tidernes ugunst. De har svært ved at få tingene til at hænge sammen økonomisk, og det bliver ikke nemmere, da Pusser er gravid, og udgifterne melder sig. Og krisen skærpes...
Det lyder måske umiddelbart kedeligt, men for det første er tidsbilledet fint, og for det andet er det en rørende og bittersjov historie om det unge pars store kærlighed til hinanden og om Pinnebergs noget stive forventninger til alt, som ægteskabet og faderskabet indebærer, der efterhånden krakelerer i mødet med virkeligheden.
Men selve skrivestilen (og måske oversættelsen) virker lidt bedaget, og bogen holder nok ikke helt her firs år efter. Det er ment som en aktuel bog i det kriseramte Tyskland anno 1932 - og Fallada skriver, som om at han forudser nazismens magtovertagelse. Det er spændende også her på den lange afstand, og var sikkert også grundlaget for bogens store succes i Danmark i perioden efter. Og bogen var banebrydende - også for danske forfatter som Mogens Klitgaard m.fl.
Men måske var det tid til en nyoversættelse, Gyldendal....? Eller også burde man "bare" læse den på tysk?
 
(Gyldendal, 216 sider. Oversat af J. William Saxtorph fra tysk: Kleiner Mann - was nun, 1932. Tidligere dansk oversættelse ved Sonja Heise, 1933)

Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk