"Det skyldes, at folk ikke kan lade være med at tænke. De tror, de når længere ved at tænke selv."
"De skal blot adlyde. Så skal Føreren nok tænke for dem." (s. 210)
Da Anna og Otto Quangels eneste søn i 1940 bliver dræbt under invasionen af Frankrig, begynder det opportunistiske ægteparr, der ellers sætter en dyd i ikke at blande sig i noget, at tænke selv. Og det er livsfarligt i Tyskland på den tid. Parret vælger at skrive Hitler-fjendtlige og pacifistiske postkort, som de lægger rundt om i Berlin i de kommende par år, mens krigen, og det nazistiske vanvid og råhed bare tager til i styrke. Til sidst begår Otto Quangel en fejl og de fanges og stilles for den berygtede Volksgerichtshof, hvor udfaldet er givet på forhånd: Dødsstraf.
På bagsiden af bogen er et citat fra New York Times anmeldelse af bogen: "ALENE I BERLIN har noget af rædslen som hos Conrad, galskaben som hos Dostojevskij og den kuldegysende spænding i Capotes In Cold Blood". Citatet er fuldkommen rigtigt, men der mangler stadig at blive nævnt satiren, som især væver sig ind i galskaben. Men også troen på menneskets valg af anstændigheden, der overtrumfer fejheden.
Det er en roman, der har det hele, som Hans Fallada fik skrevet på seks uger i 1947. Men det er først nu at det er det uamputerede værk, som udkommer. Den udgave, der kom i DDR i 1947 var så beskåret for politiske "ukorrektheder", at det må have været et helt andet værk end det, der nu foreligger.
Den ubeskårede bog er fremragende, ikke mindst som roman om den vanvittige nazistiske tankeverden, om mekanismerne i diktatur generelt og som billede af et Berlin, der går mere og mere i opløsning på alle måder under 2. verdenskrig. Et klart must-read!!!
(People's Press, 686 sider. Udgivet 31. august 2012. Med efterord af Henriette Harris. Oversat af Jacob Jonia fra tysk: Jeder stirbt für sich allein, 1947)
Læs anmeldelse fra Politiken
Læs artikel fra Kristeligt Dagblad (4. september 2012) i forbindelse med udgivelsen af bogen på dansk
Tak for din gode kommentar! Det er en bog, som jeg snart vil give mig i kast med. Omvendt kan jeg anbefale dig: Barbara Beuys: "Sophie Scholl - Pigen, der trodsede Hitler". Her møder man virkelig mennesket bag ikonet "Sophie Scholl" med alle hendes tanker, drømme, bekymringer og så videre. Én af Sophies venner har kontakter med en anden modstandsgruppe i Berlin (Det røde kapel), som optrevles af Gestapo (s. 414). På den måde væver historierne i de to tidstypiske bøger sammen i et større billede.
SvarSlet