Den har tre hovedfortællerstemmer, nemlig den noget alkoholiserede eneboer Lasse, hans søn samtaleterapeuten Matti, som Lasse kun sjældent har kontakt med, og som her på Lasses 65-årsdag skal besøge ham for første gang i tyve år - og så Lasses hund, den tyndpelsede og radmagre whippet Boys. Og der sker det, som ikke må ske: Boys forsvinder. I flere døgn midt om vinteren og uden den mindste smule sul på kroppen. Det sætter sit præg på Lasses humør og dermed også festen - og der skal i forvejen ikke de store udsving til at vælte det spinkle forhold mellem Lasse og Matti.
Boys starter rigtig godt. Jeg blev fanget af den temmelig særprægede Lasse og stykkede de små puslespilsbrikker sammen, der bliver lagt ud om ham og hans forhold til sønnen og andre mennesker. Men efterhånden som bogen skred frem, tænkte jeg i højere og højere grad: "Og hva' så?". Og det tænkte jeg ikke mindst, da bogen var slut.
Der bliver lagt op til noget som bogen ikke kan indfri, og det er egentlig ret synd, for Anna Ringberg har ellers et godt blik for sine karakterer, som burde have kunne føre til noget mere end dette. Og det skal det nok også gøre på et eller andet tidspunkt.
(Forlaget Per Kofod, 283 sider. 25. august 2012. Oversat af Ilse M. Haugaard fra svensk: Boys, 2010)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Kristeligt Dagblad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar