Lars Kepler: Sandmanden, 2013

Endnu engang må jeg, om ikke bøje mig i støvet, så i hvert fald bukke respektfuldt for det svenske pseudonym Lars Kepler og den fjerde bog i serien om kriminalkommissær Joona Linna, Sandmanden. For det er en yderst spændende, meget underholdende og rigtig ækel omgang krimi, de to forfattere bag pseudonymet disker op med.
En vinteraften dukker en stærkt forkommen og blødende ung mand op på en jernbanebro i nærheden af Stockholm. Det viser sig, at den unge mand sammen med sin søster sporløst forsvandt tretten år før.  Joona Linna er overbevist om, at manden bag søskendenes forsvinden er Jurek Walter, som har siddet totalt isoleret med en psykiatrisk behandlingsdom i lige så mange år. Da den unge mand Mikael fabler om, at "Sandmanden" har holdt dem fanget, satser Joona stort i forsøget på at fravriste Jurek oplysninger, der kan føre til at man også finder søsteren Felicia.
Sandmanden er simpelthen uhyggeligt spændende, og køber man præmisserne og kvæler nogle af sine lejlighedsvise udbrud a la "det kan sg'u ikke passe", så er der lagt i kakkelovnen til 523 sider fremragende og ubrudt krimiunderholdning af høj klasse. Forfatterne har med figuren Jurek Walter skabt et raffineret og elegant monster i på niveau med Thomas Harris' Hannibal Lecter, som i den grad er med til at fremkalde uhygge og klaustrofobi i både historien og ikke mindst scenerne fra den psykiatriske sikringsafdelings kælderfængsel. Han må efter denne bog være udråbt til skandinavisk krimis præmiepsykopat nr. 1.
Så læseanbefalingen må være: Køb bogens præmisser og den lejlighedsvise mangel på troværdighed - og bliv godt underholdt for alle pengene på samtlige sider!
  
(Gyldendal, 523 sider. Udgivet 27. september 2013. Oversat af Jesper Klint Kistorp fra svensk: Sandmannen, 2012)
Lars Kepler er pseudonym for forfatterne Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril.

Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Information
Sandmanden er fjerde del af serien om Joona Linna. De tre første er:
1. Hypnotisøren, 2010
2. Paganinikontrakten, 2011
3. Ildvidnet, 2012

Caryl Férey: Mapuche, 2013

Franskmanden Caryl Férey fik i 2010 udgivet sin hårdtslående krimi Zulu fra Cape Town i Sydafrika på dansk. Her i 2013 har Férey vendt sig sig mod Argentina i en mindst lige så hårdtslående historie med direkte linie tilbage til tortur og forsvindinger under militærdiktaturet i halvfjerdserne og firserne.
Den midaldrende privatdetektiv Rubén Calderon tager en sag, hvor en datter af en af samfundets spidser er forsvundet. Samtidig bliver en af den unge billedhugger og mapucheindianer Janas venner, den unge transvestit Luz fundet myrdet i Buenos Aires' havn. Hun forsøger forgæves at få Rubén til at tage sagen, men da der begynder at tegne sig fælles træt ved de to forbrydelser, finder de to sammen i et samarbejde, der kommer til at grave dybt ned i indflydelsesrige kredse og i Argentinas sorte fortid under "Den beskidte krig" i halvfjerdserne. Og det går bestemt ikke stille af...
Mapuche er en fantastisk spændende politisk thriller med absolut fuld fart. Og det i et miljø og med nogle personer, som du sikkert aldrig har mødt magen til før. Man kommer godt rundt i forskellige dele af Argentina, men det mest interessante ved bogen er, at men bliver godt indført i Argentinas nyere historie, ikke mindst i tiden under og efter militærdiktaturet 1976-83. Meget, meget spændende!
Største irritation ved bogen er adskillige dumme småfejl, som en korrekturlæser burde have fået styr på undervejs. Tre gange står der f.eks 'organisme' i stedet for 'organisation' - og der optræder en pistol med 'støjdæmper', men lidt senere har den dog fået 'lyddæmper' på...
 
(Labyrint, 539 sider. Udgivet 13. maj 2013. Oversat af Jesper Tang fra fransk: Mapuche, 2012)

Løn bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Arbejderen

Ryan David Jahn: Jagten, 2012

Årets indtil videre største positive overraskelse på thrillerfronten står amerikaneren Ryan David Jahn for med sin Jagten. Ualmindeligt spændende, endda uden de helt store armbevægelser (i hvert fald til at begynde med), og ualmindelig velskrevet og oversat.
Politimanden Ian Hunt i den texanske lilleby Bulls Mouth sidder som sædvanligt og passer stationens telefon, da han modtager et alarmopkald fra sin fjortenårige datter Maggie. Maggie som syv år tidligere blev bortført, og som Ian indtil nu ikke har haft kontakt med. For første gang er det lykkedes hende at stikke af og ringe til politiet fra en telefonboks, men hun afbrydes hurtigt af bortføreren. Hun har dog nået at give oplysninger, der giver Ian håb, og nu starter hans jagt på datteren og hendes bortfører - på helt egen hånd.
Alt er godt i denne bog! Det er i den grad gedigent thrillerhåndværk om den enlige ulv, der på trods af alt jager sit mål - og uden hensyn til omkostningerne for sig selv og i visse tilfælde andre. Ian må dele synsvinklen med Maggie og bortføreren, og også her fungerer det perfekt, så man lærer alle tre at kende - både på godt og ondt. Desuden er historien fantastisk godt og billedrigt skrevet - og ofte i et smukt sprog - så alting nærmest udspiller sig for øjnene, ørerne og for den sags skyld næseborene af læseren. Hertil kommer at der ikke bliver lavet følelsesporno ud af far/datterforholdet, hvilket rigtig mange forfattere havde forfaldet til.
Fantastisk spændende og velskrevet thriller som vil komme højt på min liste over årets bedste læseoplevelser!

(Hr. Ferdinand, 344 sider. Udgivet 13. september 2012. Oversat af Mich Vraa fra amerikansk: Dispatcher, 2009)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Den stjålne vej, 2012

Anne-Cathrine Riebnitzskys roman Den stjålne vej er udvalgt til at deltage i kampen om DR Romanprisen 2013. Bogen har fået meget omtale, nok ikke mindst fordi forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky har fungeret som som udenrigsministeriel rådgiver i spørgsmål om Afghanistan i kraft af sit arbejde med at danne netværk for afghanske kvinder.
Den stjålne vej har tre selvstændige spor, der udspiller sig i og udenfor byen Gereshk i Helmand, Afghanistan. Den tolvårige gadedreng Javeed trækkes til side ved en politikontolpost og voldtages af en overordnet politimand. Det andet spor er om Malika, der på trods af sin mand Rahims ønsker handler selvstændigt i det afghanske samfund. Og den tredie hovedperson er ingeniøren Khan, der bortføres af Taleban, da han leder projekteringen af "ugudelig" asfaltvej mellem Gereshk og Kandahar.
Den stjålne vej skal nok først og fremmest ses som et indlæg i debatten om Afghanistans fremtid på flere planer. Voldtægter drenge som Javeed foretaget af politimænd er et meget udbredt fænomen i Afghanistan, som der ikke er ikke er fokus på i den øvrige Afghanistan-snak. Ellers er der emner som flerkoneri, kvinders generelle indflydelse i det kommende Afghanistan, Taleban, korruption, afhængigheden af opium på flere måder, islams holdning til fremskridt og flere andre ting. Riebnitzsky behandler tingene godt og ligefremt i bogen, men jeg ved næsten ikke, om jeg skal skrive, at hun giver et godt vue over hele spektret af problemer
eller om de enkelte ting drukner i hinanden. Det må blive et både-og.
Men bogen er absolut læseværdig og kan bruges som en god indgang til det civile Afghanistan netop nu.

(Politikens Forlag, 307 sider)

Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Kristeligt Dagblad