Kevin Powers: De gule fugle, 2013

Amerikaneren Kevin Powers (f. 1980) meldte sig som syttenårig til hæren og tilbragte i 2004 et år i Irak som maskingeværsskytte i ingeniørtropperne. Erfaringerne herfra og bagefter har han brugt til at skrive en aldeles udmærket roman, De gule fugle, som har vundet flere priser og var i 2012 finalist til den prestigefyldte National Book Award.
Den enogtyveårige Barttle står for at skulle sendes til Irak sammen med den attenårige kammerat Murph. Barttle kommer før afrejsen til at love Murphs mor, at han nok skal få sønnen med hjem igen i et helt stykke. Og selvfølgelig kan Barttle ikke holde sit løfte. Og Murphs død sker under nogle omstændigheder, som får store konsekvenser for Barttle.
Romanen krydsklipper mellem tiden før, under og efter året i Irak. og især kapitlerne efter den tid er rigtig gode og vigtige. Barttle får først for alvor får sin reaktion på krigen, da han kommer hjem og hele tiden betragtes som den helt, han selv bestemt ikke føler han er, hårdt angrebet af PTSS og ikke mindst skyld. Murph derimod falder fuldstændig fra hinanden allerede i Irak, da han oplever krigen i den virkelige verden, og hvor selv det eneste smukke, han stadig har at holde sig til, bliver skudt i stumper og stykker.
Det er en stærk lille bog, om hvad krig gør ved mennesker - i dette tilfælde soldaterne. Det er set før, men der er en nerve og en indsigt i denne bog, som gør den speciel. Powers har helt sikkert kunne trække på sine egne erfaringer under arbejdet, og har endda kunnet bruge dem til at skabe noget absolut almengyldigt og vedkommende. Man må håbe, at der er flere bøger i Kevin Powers og ikke nødvendigvis om krigen. Han skriver nemlig rigtig godt og har evne til at komme under huden på sine personer.
Rigtig god bog!
 
(Rosinante, 207 sider. Udgivet 16. maj 2013. Oversat af Claus Bech fra amerikansk: The Yellow Birds, 2012)

Se bogens Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Weekendavisen

Yasmina Khadra: Sirenerne i Bagdad, 2008

Hvad er det, der kan skabe en mellemøstlig terrorist? Vi plejer altid her i vores del af verden at sige islamisk fundamentalisme. Men det er ikke det, der driver den unavngivne hovedperson i Sirenerne i Bagdad. Her blver islam stort set ikke nævnt. Det er ære og og skam, der er tale om.
Den enogtyveårige litteraturstuderende hovedperson er efter, at Bagdads universitet er blevet bombet, vendt tilbage til sin stillestående landsby i Irak i midten af forrige årti, hvor livet går sin vante gang væk fra krigen. Men den kommer tæt på, først da smedens udviklingshæmmede søn bliver dræbt af en amerikansk soldat, et bryllupsselskab omdannes til et blodbad ved et droneangreb, og endelig da hans familes hjem ransages og hans invalide far ydmyges groft. Hans æresbegreb er overtrådt og han skammer sig endda over sin far og beslutter, at hævn er den eneste vej. Som der står, betragter han nu sig selv som en død mand, der bare venter på et anstændigt gravsted.
Sirenerne i Bagdad er sidste bind i Khadras trilogi om de store mellemøstlige konflikter, som han indledte med Svalerne i Kabul  og Talebanstyret i Afghanistan fra 2002 (på dansk 2009) og fortsatte med Attentatet om den israelsk/palæstinensiske konflikt i 2005 (på dansk 2006). Alle tre bøger handler mere om, hvad konflikterne gør med mennesker end de politiske problemer. Det er mennesket og humanismen der er i fokus i Khadras bøger.
I Sirenerne i Bagdad er det de mellemøstlige æresbegreber, der sættes under lup, og det bliver gjort på en sådan måde, at det både er værd at læse som en spændende roman om en ung veg mands forvandling til stålsat terrorist, som den er værd at læse som en overordnet filosofisk analyse af begreber som ære og skam i mellemøstlig sammenhæng - og det er ved Gud noget, der betyder mere end for den gennemsnitlige grøddansker. Og ikke mindst som en beskrivelse af forholdene i Irak og Bagdad under den især amerikanske besættelse.
Alle tre bøger kan på det varmeste anbefales som en indgang til de komplekse mellemøstlige forhold, som er så svært forståelige set fra vores verdenshjørne.

(Gyldendal, 250 sider. Oversat af Hans Peter Lund fra fransk: Les sirènes de Bagdad, 2006)
Se også min anmeldelse af Yasmina Khadras Svalerne i Kabul