Batya Gur: Sabbatmordet, 1997 (1988)

Efter at have afsluttet denne bog kan jeg nu kalde mig ekspert i dansksproget kriminallitteratur oversat fra hebraisk. Jeg har nemlig læst alt, hvad der findes! Nemlig tre titler...
I Sabbatmordet, som er skrevet i 1988 og oversat til dansk i 1997, er vi i Jerusalem, hvor en højt anset kvindelig psykolog findes myrdet på sit kontor i et stort hus, der huser et institut for psykoanalyse. Det sker umiddelbart før, hun skal holde en forelæsning om jura og etik i forholdet mellem patient og analytiker.
Kriminalkommissær Michael Ohayon sættes på sagen, og det er oplagt, at morderen skal findes blandt de mennesker, som har tilknytning til huset.
Sabbatmordet er på alle måder en solid og håndværksmæssigt forsvarlig krimi fra et interessant miljø og med gode personer indvolveret. Som sådan er der ikke en finger at sætte på den. Men bogen er altså også temmelig omstændelig og, hvis jeg skal være ærlig, temmelig kedelig. Jeg er efterhånden nok blevet for vant til tempoet i mere moderne krimier til at kunne have tålmodighed med stilen i denne mere traditionelle "afhøringskrimi".
Så hvis man er interesseret i israelsk krimi, vil jeg foreslå, at man i stedet kaster sig over de to titler, som er udkommet på dansk i 2013, nemlig Dror Mishanis Din nabos søn og Liad Shohams Konfrontation.
 
(Forum, 288 sider. Udgivet 1997. Bogen er oprindeligt skrevet på hebraisk, men er oversat til dansk af Ib Christiansen fra den engelske udgave: The Saturday morning murder, 1993)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk

Læs nekrolog over forfatteren Betya Gur (1947-2005) fra den israelske avis Haaretz 11. august 2005

Nicole Krauss: Det store hus, 2012

Det store hus er en både meget kompliceret og og meget enkel historie. Eller rettere, historier. For der er fem særskilte fortællerstemmer i bogen, der af to omgange beretter de fire historier, som på en eller anden måde hænger sammen med et imposant skrivebord som fælles akse.
Den ene historie fortælles af forfatterinden Nadia fra New York, som først i 1970'erne får skrivebordet i sin varetægt af en chilensk digter, der senere forsvinder under Pinochets diktatur. Tredive år senere kontaktes hun af en ung kvinde, der hævder at være digterens datter. Hun vil have sin fars skrivebord, og det får hun.I Jerusalem beretter den gamle advokat Aaron, som netop har mistet sin kone om et langt liv med et mildest talt anstrengt forhold til sin yngste søn Dov, som er dommer i Storbritannien.
Fra London kommer historien fra den ældre mand Arthur om sin nu alzheimerramte hustru, der gennem næsten halvtreds års ægteskab har båret på en stor hemmelighed. Hun har også været i besiddelse af skrivebordet men forærede det i slutningen af 60'erne til en ung chilensk digter. Og endelig fortæller den studerende Izzy om sin kæreste Joav og hans søster Leah, der bor sammen i et stort hus i Jerusalem. Men også om deres far Hr. Weisz, der har opbygget en forretning med at sælge den på alle måder rigtige antikvitet til folk, der har behov...
Så forskellige de er, væves de fire spor og deres fortællere ind til at blive en egentlig roman. Hver af historierne har sit helt eget værd, men alle bliver nærmest bare bedre af, at de andre historier også er der. Og over hele bogen svæver skrivebordet som et sted, hvor der kan gemmes hemmeligheder - også til evig tid som i den aflåste skuffe i bordet, hvor nøglen er væk...
Det er en på alle måder stor og imponerende komponeret roman om tab og skyld og erindring og kærlighed og aldring og liv og død. Skrevet i et flot og smukt sprog, der er befriende ligetil alligevel. Absolut en af årets helt store romaner!

(Gyldendal, 350 sider. Oversat af Juliane Wammen fra amerikansk: Great house, 2010)

Se mere om bogen på Litteratursiden og på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Jyllands Posten