Batya Gur: Sabbatmordet, 1997 (1988)

Efter at have afsluttet denne bog kan jeg nu kalde mig ekspert i dansksproget kriminallitteratur oversat fra hebraisk. Jeg har nemlig læst alt, hvad der findes! Nemlig tre titler...
I Sabbatmordet, som er skrevet i 1988 og oversat til dansk i 1997, er vi i Jerusalem, hvor en højt anset kvindelig psykolog findes myrdet på sit kontor i et stort hus, der huser et institut for psykoanalyse. Det sker umiddelbart før, hun skal holde en forelæsning om jura og etik i forholdet mellem patient og analytiker.
Kriminalkommissær Michael Ohayon sættes på sagen, og det er oplagt, at morderen skal findes blandt de mennesker, som har tilknytning til huset.
Sabbatmordet er på alle måder en solid og håndværksmæssigt forsvarlig krimi fra et interessant miljø og med gode personer indvolveret. Som sådan er der ikke en finger at sætte på den. Men bogen er altså også temmelig omstændelig og, hvis jeg skal være ærlig, temmelig kedelig. Jeg er efterhånden nok blevet for vant til tempoet i mere moderne krimier til at kunne have tålmodighed med stilen i denne mere traditionelle "afhøringskrimi".
Så hvis man er interesseret i israelsk krimi, vil jeg foreslå, at man i stedet kaster sig over de to titler, som er udkommet på dansk i 2013, nemlig Dror Mishanis Din nabos søn og Liad Shohams Konfrontation.
 
(Forum, 288 sider. Udgivet 1997. Bogen er oprindeligt skrevet på hebraisk, men er oversat til dansk af Ib Christiansen fra den engelske udgave: The Saturday morning murder, 1993)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk

Læs nekrolog over forfatteren Betya Gur (1947-2005) fra den israelske avis Haaretz 11. august 2005

Frank Tallis: Døden i Wien, 2010

Et ungt, smukt kvindeligt spiritistisk medium er blevet skudt i et værelse i sin lejlighed i det det kejserlige Wien i 1902. Døren er låst indefra, alle vinduer er lukket, og både projektilet og mordvåbnet mangler. Kriminalinspektør Oscar Rheinhardt søger hjælp hos sin gode ven psykoanalytikeren Max Liebermann og hans logiske intelligens. Liebermann er forøvrigt nærmest udstyret med Dan Brown-figuren Robert Langdons (Da Vinci mysteriet m.fl.) fuldstændig perfekt overmenneskelige ekspertise på både menneskelige, faglige og kunstneriske og andre intellektuelle felter. Jeg er helt sikker på, at der kunne komme en rigtig god TV-serie ud af denne i og for sig gode krimi, der bare ikke helt kunne fange mig. Det var lidt dobbelt: en glimrende krimi blev overskygget af for meget tidsbillede, og et glimrende tidsbillede blev overskygget af for meget krimi. Det er altså set lykkes før. Og så er hovedpersonen Max Liebermann så perfekt på alle måder, at han bliver noget der nærmer sig en papkassefigur. Lad mig sige at Dan Browns Langdon er værre, men det snerper. Godt, det var brokkeriet. Tallis kan skrue et krimiplot sammen, han kan lave et tidsbillede, han kan skabe et godt persongalleri - og jeg er sikker på at han kan lave en krimi, der kan fange mig en anden gang!

(Originaltitel: Mortal mischief, 2005)