Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forbandede yngel, 2013

Anne-Cathrine Riebnitzsky fik en stor læserskare sidste år med sin Den stjålne vej, der tegnede et billede af det civile Afghanistan ved slutningen af den krig, som Danmark også har deltaget i. Bogen var  god, selv om den næsten ville for meget, men i hendes nye Forbandede yngel er fokus strammet, og historien rykket tættere på - uden at Afghanistan af den grund er glemt.
Under udsendelse til Helmand kommer der besked til Lisa og hendes bror Ivan om, at deres lillesøster Marie har forsøgt selvmord hjemme. De får orlov, og tankerne og erindringerne får frit spil hos Lisa om barndommen på gården med den stærkt uempatiske far med de løse næver og den maniodepressive mor. De fire søskende har et fællesskab, der især knyttes af sammenholdet mod faderen.
Riebnitzskys svære toer er blevet en stærk fortælling fra Riebnitzskys hovedstol om de af Danmarks svigtede børn, som ikke direkte kommer i mediernes og myndighedernes søgelys. Her er intet seksuelt misbrug eller ligefrem systematisk vold, men faderens mangel på empati og lejlighedsvise vold og moderens psykiske sygdom gør, at det bliver nemmere at søge fred i Helmands krig, end det er at leve i familiens skød. Riebnitzsky fanger de fire søskendes evige usikkerhed og deres sammenhold vældig fint og sørger for, at familieportrættet bliver perspektiveret, så det på ingen måde bliver en navlepillende selvmedlidenhedshistorie.
En af årets rigtig gode og vedkommende danske romaner, som fortjent vandt Politikens Forlags romankonkurrence i 2013.
  
(Politiken, 329 sider. Udgivet 5. september 2013)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs interview med Anne-Cathrine Riebnitzsky i Berlingske fra 20.12.2012 

Jussi Adler-Olsen: Alfabethuset, 1997

Jussi Adler-Olsen er søn af en overlæge i psykiatri og er vokset op på flere psykiatriske hospitaler i Danmark - så han har haft nogle erfaringer og oplevelser at bruge af, da han i 1997 udgav sin romandebut i spændingsgenren, Alfabethuset.Selv om miljøet sikkert har været en del anderledes end på det psykiatriske SS-lazaret i 1944...
Historien foregår til dels under 2. verdenskrig, hvor den engelske pilot James og navigatøren Bryan er blevet skudt ned over Tyskland i januar 1944. De bliver ad omveje anbragt på et psykiatrisk hospital for højtstående SS-officerer nær Freiburg i Sydvesttyskland under tilranede SS-identiteter. Men der andre simulanter på lazarettet, der piner og plager James og Bryan på mistanken om at de også er simulanter - og ude efter deres hemmelighed. Det lykkes Bryan at flygte men først i 1972 er han klar til at undersøge hvilken skæbne der overgik James. Og der venter gamle konfrontationer fra lazarettet som stadig er højaktuelle!
Alfabethuset var som sagt Adler-Olsens skønlitterære debut, og det er tydeligt at mærke at han siden har udviklet sig meget som forfatter. Hvor personerne i hans Firmaknuseren fra 2003 er langt mere nuancerede, er personerne her i langt højere grad sort/hvide. Desuden synes jeg at den første del om livet på lazarettet i 1944 er alt for langt i forhold til hvad der egentlig bliver fortalt. De 270 sider kunne godt være skåret væsentligt ned. Men i anden del er vægtningen fin nok og bogen spændende på hver eneste side.
Alt i alt er Alfabethuset en OK, spændende og flot researchet bog - men jeg vil til enhver tid anbefale at læse Firmaknuseren til folk, der allerede har læst om Afdeling Q og gerne vil have mere Jussi Adler-Olsen.

 (Politikens Forlag, 634 sider, 2007. Første gang udgivet på Cicero, 1997)