søndag den 15. januar 2012

Joseph Heller: Punkt 22, 1963

Jo, jeg har da læst Punkt 22 før. Men det er nok tredive år siden. Så da jeg i en kommentar til min litterære årsopgørelse 2011 så, at Beldenak fra bloggen Mest om bøger skrev at hans bedste læseoplevelse i 2011 var Punkt 22, blev beslutningen taget om at den skulle da genlæses lige på stedet.
Og som forventet udeblev skuffelsen da også! For her er det mildest talt 2. Verdenskrigs glade vanvid der fortælles om. Nærmere bestemt på en amerikansk luftbase på den italienske ø Pianosa hvor bombeskytten Yossarian sammen med nihundrede andre soldater ruller sig ud i den ene mere absurde samtale og handling efter hinanden, som tilsammen giver et billede af et lukket samfund befolket af gale - skabt af den krig som de deltager i.
Men det vigtigste ved bogen er nok den beskrivelse af et samfundssystem (her militæret), som er styret af en form for total absurd logik, hvor menneskelige omkostninger ingenting har at sige. Og her er det, at Yossarian stiller spørgsmålstegn ved systemet og selvfølgelig opnår at blive hadet for det af sine overordnede, hvis mærkværdige personlige ambitioner og mærkværdige kodekser bliver udfordret af ham. Og som derfor gør ham til helt.
Det er en fremragende roman! Totalt absurd og meget, meget morsom hele vejen igennem - selv om de mest pragtfulde replikskifter ligger i første halvdel. På intet tidspunkt slipper den grebet om historien og formår både at være morsom - og også temmelig uhyggelig i sin kritik af et militært bureaukratisk og stift system, hvor overordnede kan skalte og valte med både underordnede og ofre. At forfatteren så faktisk var amerikansk bombepilot under 2. Verdenskrig udstationeret på Korsica, gør ikke bogen mindre troværdig... Og den danske oversætter var endda oberstløjtnant...
Fem klare stjerner - og tak til Beldenak for tilskyndelsen til at læse Punkt 22 igen.
*****
Gyldendal, 245 + 257 sider. Oversat af Mogens Boisen fra amerikansk: Catch-22, 1961)

6 kommentarer:

  1. Ja, den kan læses flere gange. Ikke alle kan tage den form for satire. Det er ikke ligefrem Krysters Kartel ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne være rigtig godt, hvis der i bl.a Danmark fandtes dygtige satirikere, der ikke bare tog fat på privatsfæren.
      Man ville sikkert kunne lave en Punkt 22 på mange elementer af både det offentlige embedsværk og erhvervslivet...
      O mede hensyn til det med at læse Punkt 22 flere gange: Da jeg var godt igennem den, besluttede jeg mig for at ofre de 300 kr. for en førsteudgave i privatindbinding, som et københavnsk antikvariat havde stående. Så NU har jeg den i reolen til næste gang, som jeg er sikker på kommer om nogle år!

      Slet
  2. I en biografi om Joseph Heller (Tracy Daugherty: Just One Catch) får Heller efter et foredrag for kadetter på Air Force Academy et nyt eksempel på punkt 22: Before repairing a uniform, it had to be freshly cleaned. But the cleaning staff had orders not to clean any uniform needing repairs. Intet nyt under solen.
    Nu nok om den bog ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må da siges at være et eksempel, der er lige efter bogen!

      Slet
  3. Det er ikke en bog som jeg er særlig vild med. Faktisk fik jeg aldrig læst den færdig. Jeg bragte en advarsel mod den her: http://bogsnedker.blogspot.dk/2011/08/tre-romaner-om-anden-verdenskrig.html

    SvarSlet
  4. Den advarsel vil jeg, som du kan regne ud, side fuldstændig overhørig...;-)
    Nogen realistisk skildring af 2. verdenskrig har jeg nu heller ikke taget den for, og satiren over militærvæsen og stive bureaukratiske systemer og ikke mindst bogens underholdningsværdi er efter min mening helt i top!
    Og lige et råd: Prøv den en gang til!

    Hej fra din første faste læser og go' sommer
    Michael

    SvarSlet