Faïza Guène: Sidste omgang på Balto, 2011

I Sidste omgang på Balto præsenteres man i første kapitel for Joël Morvier, ejeren af Café Balto i en forstad til Paris. Han ligger splitternøgen i en blodpøl og forbløder på gulvet i sin café stukket syv gange i maven. Joël giver bolden videre til stemmerne fra stamkunder og andre tilknyttede i lokalområdet. De har hver for sig deres opfattelser af barejeren, men de fleste falder ikke ud til hans fordel. De samme personer afhøres selvfølgelig af politiet, og herfra læser man også deres monologer - indtil årsagen til Joëls død er fundet.
Sidste omgang på Balto bruger krimiens tricks til at give et lille portræt af et udsted af en lille parisisk forstad. Afhøringer, der efterhånden klarlægger hvem morderen er, har jegs set før - men ikke på den måde. Og for at det ikke skal være løgn giver barejeren fra det hinsides også sine uforbeholdne bidrag til sagens opklaring. Godt konstrueret.
Sproget er også fint ramt med sit "perkerfranske" slang. Men derimod går der ikke mange timer fra man slutter bogen til man tænker, at det var da en fin lille stiløvelse. Sjov nok men ikke uforglemmelig, ikke engang på den korte bane. På en eller anden måde står bogen tilbage i mit hoved som underlig pointeløs og mere som en frokostafslapning end en oplevelse.

(Forlaget Republik, 164 sider. Oversat af Francois-Eric Grodin fra fransk: Les gens du Balto, 2010)