Mette Sø: Snebær, 2013

Mette Sø debuterede i 2010 med den temmelig anderledes lille roman Petit, Petit om den kvindelige cykelrytter Petit, der får et noget absurd forløb på den kvindelige udgave af Tour de France - men også finder af ud af noget om sig selv.
Man kan genkende nogle af de grove træk i Sø's tredie bog Snebær, der igen bl.a. handler om kvinder og identitet under usædvanlige betingelser, denne gang besættelsen i efteråret 1944.
De tre kvinder med dæknavnene Pim, Spot og Moskva i modstandsgruppen Snebær har fået besked på ovenfra at holde lav profil fra aktioner. Det har de ikke tålmodighed til og går derfor i gang med at planlægge operationer på egen hånd.
Moskva, som i det civile hedder Maggie, føler sig splittet mellem sine to identiteter, hvor Maggie har søger elementer fra det "virkelige" liv, som Moskva lægger hindringer i vejen for, mens Moskva er i stand til at udføre ting, som Maggie ikke kan genkende fra sig selv.
Snebær fik i et par avisanmeldelser nogle høvl for sproglige anakronismer og researchfejl. Og jo, jeg lagde da godt mærke til de strømpebukser, som først fik dansk premiere femten år efter. Ærgerligt, men absolut til at leve med, da bogens styrke ikke primært ligger i tidsbilledet fra besættelsen, men i at være en fin historie om tre unge kvinders usædvanlige livsomstændigheder helt ude på kanten, deres forhold til hinanden og ikke mindst sig selv.
Sproget flyder let fra forfatteren i forholdsvis korte sætninger uden de store dikkedarer og er med til at gøre en elementært spændende historie endnu mere stakåndet på den gode måde.
Snebær bliver nok ikke en af de store klassiske besættelsestidsromaner, men den har dog en plads blandt de gode.

(Republik, 277 sider. Udgivet 12. september 2013)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Weekendavisen og Arbejderen
Se også Mette Søs blog moskva jensen - med "refleksioner over researcharbejdet med romanen "Snebær".

Ole Frøslev: Haltefanden, 2012

Så nåede Ole Frøslev til syvende og sidste bind i serien Mørketid om besættelsestiden for kriminalbetjenten Poul Bjørner fra Station 7 på Østerbro. Så denne anmeldelse handler ikke bare om bind 7, Haltefanden, men knytter da også lige nogle ord til hele den alt i alt udmærkede serie.
Men først lidt om Haltefanden: Bogen foregår denne gang i perioden januar til maj 1945. Poul Bjørner er under jorden efter at politiet blev opløst og interneret 19. september '44. Men også som illegal politimand er der opgaver nok, først og fremmest med stikkere og værnemagere. Situationen spidser mere og mere til, men der er efterhånden ikke nogen tvivl om, i hvilken retning krigen går. Usikkerheden går først og fremmest på risikoen for at Danmark bliver inddraget som krigsskueplads.
Ja, det spidser i den grad til. Mord, røverier og skyderier er en del af hverdagen i København, og Ole Frøslev formår at skildre den hverdag der er i byen her i slutningen af besættelsen, både mht. til daglig- og forlystelsesliv, så man får indtryk af de daglige materielle nødvendigheder og de få fornøjelser som er at vælge mellem. Hele rammen om Haltefanden gør selvfølgelig at bogen også bliver interessant, især da Bjørner bliver arresteret af tyskerne få dage før krigens slutning: Klarer han sig igennem uden tortur? Læs selv svaret...
Det er en absolut værdig og god afslutning på den syv bind store serie om Bjørner og besættelsen, som Frøslev leverer. Faktisk er det efter min mening det bedste bind i hele serien. Især i forhold til de første bind, hvor det virkede som om hverken forfatteren eller jeg - eller forlaget - vidste, om serien skulle læses som en krimiserie eller en serie om besættelsen. Og heldigvis har Frøslev (eller nok rettere forlaget i deres markedsføring) efterhånden valgt at nedtone krimielementet og lægge alle kræfter i tidsbilledet, som nu engang er seriens store styrke. For som krimi fungerer romaner fungerer romanerne ikke særlig godt, men det er formidable tidsbilleder! Sprog, symboler og andre elementer fra 1940-45 er researchet og bragt sammen i en helhed. Flot gjort. Glimrende serie hvis samlede kvalitet er bedre end de fleste enkelte bind i gennemsnit:
For Haltefanden:
For hele serien Mørketid:
(People's Press, 370 sider)

Se mere på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske