torsdag den 29. april 2010

Chimamanda Ngozi Adichie: Lilla hibiscus, 2009

Vældig god og smuk bog om 15-årige Kambili, der sammen med sin mor og bror lever velstillet men underkuet af faderens jernhånd og tunge, tunge katolicisme. På et ferieophold hos faster Ifeoma oplever hun og broderen den glade kristendom og den latter og tvangfrihed, som de aldrig har kendt.
Det er en både meget rørende og dejligt ligetil skrevet bog om store emner, Adichie har skrevet. Den første forelskelse, det nigerianske militærdiktatur i 80-90'erne, religionskritik, børneopdragelse er nogle af de emner, som hun kommer ind på. Personerne virker alle meget ægte og selv om bogen på mange måder kunne have foregået på enhver plet på Jorden, giver den et glimrende indblik i det nigerianske samfund. Et 'must-read'
*****
(Originaltitel: Purple hibiscus, 2004)
Se også min anmeldelse af Adichies Det du har om halsen og En halv gul sol

Ingen kommentarer:

Send en kommentar