fredag den 8. april 2011

Jan Christophersen: Snedage, 2010

Snedage er en bog, der foregår på kanten af udkanten. Vi er i landsbyen Vidtoft helt oppe ved den danske grænse og helt ude ved vadehavskysten. Det er i de sidste dage af 1978 under en voldsom snestorm, og Jannis tænker på sit liv med kromanden Paul, som under krigen blev hans plejefar på kroen, hvor Jannis stadig bor og arbejder. Paul har fået et hjerteanfald, og denne gang er han blevet kørt på hospitalet, hvor han har fået foretaget en bypassoperation.
Det er hovedhistorien, men det fylder kun omkring 100 af bogens næsten 350 sider. De øvrige sider er Jannis' erindringsbilleder fra 40'erne og 50'erne om Paul og hans forhold til ham.
Det er en god bog, speciel i sit miljø i det flade marskland, hvor der ikke skal en reel tsunami til at det hele bliver oversvømmet. Der er mange rigtigt godt skrevne erindringsbilleder, der efterhånden tegner et portræt af både Paul, men også resten af familien på kroen, hvor det er Værtinden - Pauls kone, der styrer slagets gang, og ikke den amatørarkæologiske drømmer Paul. Værtinden hedder forøvrigt Kirsten, men bliver aldrig benævnt som andet end Værtinden af Jannis.
Fin "lille" bog i et meget roligt tempo, og et godt portræt af en egn, der sjældent er repræsenteret i litteraturen - sikkert heller ikke i Tyskland.
***
(Vandkunsten, 344 sider. Oversat af Jacob Jonia fra tysk: Schneetage, 2009)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar