Vi er nødt til at tale om Kevin er noget så sjældent som en brevroman, bestående af breve som moderen Eva til den syttenårige Kevin skriver til Kevins far, Franlin. Kevin er i ungdomsfængsel for året før at have skudt og dræbt syv nøje udvalgte skolekammerater og to ansatte på sin skole. Nu skriver hun breve om de forbudte følelser, som allerede fra Kevins fødsel har domineret hendes forhold til drengen. Det er følelser, som enhver forælder ville være mere end betænkelig ved bare at strejfe at tænke. Faktisk har hun aldrig brudt sig om sin søn og har siden hans allerførste minutter opfattet ham som en udspekuleret fjende - og egentlig med god grund...
Det er en modbydelig historie at læse. Politiken anbefalede da også i sin anmeldelse, at man so vordende forældre ikke skulle læse Vi er nødt til at tale om Kevin eller Dorris Lessings Det femte barn. Et meget forståeligt råd! For bogen tager fat i mange tabuer ved begreber som forældrekærlighed og troen på børns uskyld, at det nærmest ikke på et eller andet tidspunkt ikke kommer til at gøre rigtig ondt på læseren - især fordi forfatteren gør det helt forbudte at tage moderens parti fra første fløjt og tegner billedet af Kevin som en bevidst pestillens af en satan.
Bogen er noget længere end den nok havde burdet være - hundrede siders barbering ville have klædt den. Men ellers er det en af de bøger, som man bør læse - måske endda også for at blive klogere på sig selv og andre forældre og vore engang imellem vedtagne hykleri? Stærke og provokerende sager.
(Politiken, 459 sider. Oversat af Sara Koch fra amerikansk: We need to talk about Kevin, 2003. Også udgivet på Politiken i 2012 i samme oversættelse under titlen Hvad med Kevin?)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten
Jeg så filmatiseringen tidligere i år, og her tænkte jeg også, at den historie muligvis er en af de bedste præventionsmidler, der findes. Man har virkelig ikke lyst til at få børn efter at have oplevet den historie! På et tidspunkt må jeg også læse bogen, men jeg tror, jeg venter lidt, så jeg ikke er alt for farvet af filmoplevelsen.
SvarSletGør det bare alligevel. Få børn altså!
SvarSletMen nok rigtigt at vente med at læse bogen til filmen er ude af hovedet, selv om jeg kunne forestille mig at der er meget i bogen som det ville være umuligt at filmatisere.