Robert Goddard: Ulven fra Beograd, 2012

Den anerkendte et par og halvtredsårige britiske kirurg Edward Hammond har en hemmelighed. I 1996 skaffede han penge til en dyr skilsmisse ved at foretage en levertransplantation på den serbiske gangster og paramilitære leder Dragan Gazi. Nu tretten år efter sidder Gazi i fængsel i Haag sigtet for omfattende krigsforbrydelser under den jugoslaviske borgerkrig, og nu er det ham der har brug for penge. Hammond kontaktes af Gazis datter, som stiller ham et ultimatum: Enten skaffer han Gazis skjulte formue til veje, ellers vidner Gazi ved Den internationale Krigsforbryderdomstol og lægger Hammonds anseelse og karriere i ruiner ved at fortælle om operationen, der var ulovlig pga. de internationale sanktioner.
Det er min første Robert Goddard, og jeg blev egentlig lidt ærgerlig, efter at have hørt meget godt om ham. Han skulle være en mester i at lave plots, og plottet er bestemt heller ikke ringe udtænkt. Men jeg syntes aldrig for alvor at bogen blev rigtig spændende. De bratte skift, der sker i handlingen for at give spænding, virkede ikke specielt overraskende og fungerede derfor ikke - på mig i hvert fald.
Jeg kom heller aldrig til at tro på personerne som levende mennesker. Særlig slemt var det med de to kvinder, og især Gazis datter Ingrid går på et tidspunkt ved s. 300 over i det helt tegneserieagtige. Men ellers var psykologien for ugebladsagtigt og firkantet, og så virker det altså noget søgt, når forfatteren prøver at komme tunge emner som skyld og skam i den store målestok ind i dén psykologiske mølle. Så på trods af avisernes pæne til gode anmeldelser, var bogen noget af en skuffelse.
Der er ikke så meget at sige til Ulven i Beograd - den bliver hurtigt glemt...

(Gyldendal, 350 sider. Oversat af Claus Bech fra engelsk: Blood count, 2011)

Se mere på Litteratursiden 
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken