lørdag den 31. august 2013

Ny skønlitteratur - september 2013

Som en start kan jeg lige afslutte august måneds Louisiana Literature ved at nævne, at britisk-jamaicanske Zadie Smith d. 27. september får udgivet sin nyeste roman NW med en historie om fire personer fra generationen, der voksede op i 70'erne og deres temmelig forskellige liv i London. Bogen fik lidt blandede anmeldelser, da den kom på engelsk i 2012, men jeg glæder mig til at læse den.
Hvis vi nu lige et øjblik bliver i London, så kommer stadig vældig produktive Fay Weldon  med Kongen længe leve d. 12.9. En historie fra 1901 om den aristokratiske familie Dilbernes liv og kærlighedsaffærer. Familien er på vej ind i et nyt århundrede og med en ny generation - en generation med ret radikale synspunkter. Det lyder britisk på en måde, som Weldon kunne få noget godt ud af..
Fra det noget mere ydre udland kommer japaneren Hiromi Kawakami og hendes roman Senseis mappe om ensomhed og fælleskab.Den syvogtrediveårige kvinde Tsukiko møder helt tilfældigt sin gamle lærer fra gymnasiet, og de to falder i snak. Der er 30 år imellem dem, men de har meget til fælles - og også hver deres hemmeligheder og ensomheder, og langsomt opstår et tæt forhold. Bogen skulle komme d. 12.9, men forlaget er blevet nødt til her fjorten dage før at trykke nye smudsomslag, da forfatteren var stavet forkert. (Se selv omslaget - jeg har stavet rigtigt i teksten!)
Fra Algeriet kommer Yasmina Khadra, der udgiver romanen Sort måne (23.9). Han har før skrevet romaner fra forskellige lande om konflikter i Mellemøsten, men denne gang er det pirateriet ved Afrikas Horn, der er temaet. Det er i en historie om en tysk læge, der for at undgå at gå ned med flaget tager med en ven på sejltur til Comoerne, men bliver kapret og møder et Afrika og et møde med en kærlighed, som han ikke kendte til.
Iranske Parinoush Saniees roman Skæbnens bog (30.9) har af to omgange siden udgivelsen i Iran været forbudt af præstestyret. Det har dog ikke forhindret, at bogen har været en af de bedst sælgende romaner i Iran nogensinde. Gyldendal siger om bogen: "Bevægende og stærk historie om venskab og lidenskab, frygt og håb, der giver et unikt indblik i det iranske samfund gennem 50 år." Den er skrevet på skal-læseslisten.
Inden vi kommer helt hjem, skal vi lige have finske Kari Hotakainen og hans roadbook Guds ord (30.9) om investeringsanalytikeren Jukka, der køres fra Lapland til Helsinki for at deltage i et TV-interview. Igen Gyldendals ord: "Rejsen ind i kernen af det økonomiske system og nogle få minutters mediebevågenhed udspilles i en dunkende præsens, kapitalismens kerne, dens realiteter og illusioner, fortætter sig og lader safterne flyde i løbet af et enkelt døgn."
Herhjemme romandebuterer Politiken tændstikskvindetegner Maren Uthaug med  Og sådan blev det d. 2. september. Den blev allerede rost i Weekendavisen tre dage før udgivelsen med ord som "stilsikker" og "en historie udover det sædvanlige". Og forlaget Lindhardt & Ringhof karakteriserer bogen som "en grum fortælling om familiehemmeligheder, underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse..." Rammer Uthaug ligeså godt med romanen som med sine tegninger, er der noget at glæde sig til!
Anne Cathrine Riebnitzsky fik stor succes med sin roman fra Afghanistan Den stjålne vej. 5. september udgiver hun Forbandede yngel. Historien vandt Politikens romankonkurrence 2013 og handler om kvinden Lisa, der fortæller sin livshistorie, der er både barsk og fascinerende. Om en hård barndom, men også en kamp for at vende sit liv til noget godt og finde kærligheden. En bog om at komme overens med sin fortid.
Lone Aburas debuterede i 2009 med den delvist selvbiografiske Føtexsøen. Nu kommer hendes tredie bog, Politisk roman (6.9). Rebecca er gift med tandlægen Robert, som har længe gået rundt med et badge med teksten ' Jeg skjuler en flygtning'. Nu har han besluttet sig for at gøre alvor af ordene. Det er hyklerisk at mene uden at handle, synes han. Så en bekendt menneskerettighedsforkæmper, som får renset tænderhos Robert, sørger for, at den illegale flygtning Amir bliver installeret i parrets arbejdsværelse. Rebecca er ikke begejstret...
En i følge forlaget Lindhardt & Ringhof "anerkendt skandinavisk forfatter" udgiver d. 3. september under pseudonymet Christian Tornbakke romanen Det godes pris. Det er en psykologisk, politisk og moralsk spændingsroman, der rejser spørgsmålet om, hvor langt man kan gå i det godes tjeneste. Den fallerede tv-journalist Jon Bremer bliver ringet op af sin gamle gymnasiekammerat statsminister Ellen Wilson Koch. Nogle er kommet i besiddelse af meget pikante fotos af og truer med at offentliggøre dem - med vidtgående internationale konsekvenser til følge.
Endnu et pseudonym er Lars Kepler (det svenske forfatterægtepar Ahndoril). De kommer med Sandmanden (27.9), der er fjerde bind i serien om den finsk-svenske kriminalkommissær Joona Linna. En kold vinternat finder man en mand gående langs togskinnerne i Stockholm. Han er stærkt nedkølet og lider desuden af alvorlig lungebetændelse. Sagen tager en pludselig drejning, da man på hospitalet finder ud af, at mandens journal siger, at manden har været død i syv år. Det står også i mandens journal, at han var offer for seriemorderen Jurek Walter, som blev arresteret af Joona Linna...
Islandske Arnaldur Indriðason dyrker endnu engang det islandske tungsind i form af Kommissær Erlendur Sveinsson i Mørke strømme (20.9). Han er på orlov, så hans kollega Elinborg må klare sagen alene, da en ung mand bliver funder myrdet i sin lejlighed i Reykjavik. Sagen viser sig at trække tråde tilbage til offerets hjemby, hvor beboerne har en hemmelighed. Mens Elinborg er optaget af sagen, får hun beskeden: Erlendur er sporløst forsvundet.

Som sædvanlig kan dette indlæg måske få suppleringer hen ad vejen. 
Se nyere/tidligere indlæg om kommende bøger

4 kommentarer:

  1. Kære Michael Krarup, jeg vil bare lige sige, at Hiromi Kawakami er en kvindelig forfatter.
    MVH Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er jeg ked af, men fejlen er rettet.

      Slet
    2. Jeg går ud fra at der er regler for navneformer på japansk. Er de til at gennemskue for så fremmedsprogsukyndig som mig...
      (hvis det er Mette Holm,jeg skriver tilbage til?)

      Slet
  2. Det er ikke altid helt ligetil - men mange kvindelige fornavne ender på -ko (tegnet for barn) - men også på mi (tegnet for skønhed) - men drengenavne kan altså også ende på mi - så du kan ikke være sikker på noget. Det er også derfor, at japanere altid bruger visitkort - men kan aldrig være helt sikker på, med hvilke kinesiske tegn et navn skrives, og man kan heller aldrig være sikker på, at de kinesiske tegn udtales, som de plejer, når det gælder navne. Det er altså lige så svært at finde rundt i japansk navne, som i de japanske gader ... derfor visitkort og små fine tegninger, der viser en vej ...
    Og jeg har et navne-leksikon ... men intet er givet med hundrede procent sikkerhed (i japanske romaner er navne tid skrevet første gang med lydskrift ved siden af) Gjorde det dig klogere - eller bare mere forvirret?

    SvarSlet