Adriaan van Dis: Tik, 2012

At læse skønlitteratur fra det moderne Sydafrika er som regel ikke nogen speciel opmuntrende oplevelse, og den hollandske forfatter Adriaan van Dis' Tik er ikke nogen undtagelse i den retning:
De to gamle venner og antiapartheid-aktivister fra studietiden i Paris, hollandske Mulder og sydafrikanske Donald, forenes igen fyrre år efter, da Donald inviterer Mulder til sin landsby ved kysten syd for Cape Town. Her brister for alvor en lang række illusioner for Mulder om, hvad befrielsen fra det formelle apartheid egentlig førte med sig. Og er det muligt for ham sammen med Donald stadig at opretholde ideen om at være den "Den ædle Hvide"?
Som sagt er det også i Tik et trykkende billede, der gives af det "nye" Sydafrika efter 1990. Ikke meget er i realiteten ændret i den lille by, hvor det stadig er de hvide der bor oppe på klitten i tryghed for havets rasen, mens de sorte og farvede må nøjes med skurene ved stranden.
Både det og det som bedst kan betegnes som resignation med undtagelser hos Donald og især Mulder beskrives fint af Dis. Og han tegner i det hele taget et billede af et samfund hvis idealer ikke stod mål med viljen i begyndelsen. Det er gjort i et flot sprog, som bestemt er værd at læse for sin egen skyld. Rigtig god bog.

(Tiderne Skifter, 215 sider. Oversat af Birthe Lundsgaaard fra hollandsk: Tikkop, 2010)