Christian Haun: Hans Broges Bakker, 2007

I min jagt på kontrafaktiske romaner faldt jeg for noget tid siden over Christian Hauns Hans Broges Bakker fra 2007.Det kontrafaktiske plot består i, at Tyskland under anden verdenskrig kom først til atombomben og lavede deres Hiroshima ved at udslette Plymouth, hvorefter England overgav sig, og USA og Rusland indgik våbenhvile. Nu er det 1979 og i den tyske lydstat Danmark hersker unge bøller fra Nationalsocialistisk Ungdom, der sammen med politi og sikkerhedstjenester opretholder et skarpt overvåget diktatur.
Den unge Snorre lader sig inspirere af forfatteren Øystein Vigs ideer i hans oprørsskrift Et frit Europa og venter nu på det kommende opgør, skarpt fulgt af de to politifolk Bertel og Landsberg. Han får vennen Sebastian trukket ind i historien, og det udvikler sig til et noget mareridtsagtigt opgør - ikke mindst et opgør med hele historiens præmisser.
Er Hans Broges Bakker så værd at læse? Næh, ikke rigtigt. Christian Haun gør nogle gode forsøg på at gøre den kontrafaktiske scene troværdig, men det er slet ikke nok. Jeg kan ikke virkelig forestille mig det verdens- og Danmarksbillede, som Haun prøver at tegne andet end i nogle småglimt. I stedet for at nøje med halvandet hundrede sider, burde forfatteren nok have kommet hundrede sider oveni, som han brugt til at få læseren til at se det nazificerede samfund for sig.
Desuden synes jeg, at bogens afslutningsvise opgør med sig selv bliver til en omgang pseudo-meta-plidder-pladder, der mere har karakter af studenterøvelse end af velfungerende romanhåndværk.

(Gyldendal, 156 sider. Udgivet 2. april 2007)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra LitteraturNu og Sentura