onsdag den 23. marts 2011

Peter Robinson: Mørkespil, 2011

Mørkespil er den sjette krimi om Kriminalkommissær Allan Banks fra Eastvale i Yorkshire, som jeg har læst - og for sjette gang er det solidt, godt og troværdigt krimihåndværk, som Peter Robinson leverer.
Denne gang er historien, at et par drenge finder scenografen Mark fra det lokale teater hængt ude i skoven. Man finder hurtigt ud af, at scenografen er homoseksuel og opsøger hans ven Laurence i det fornemme kvarter i byen. Kun for at finde ham tævet ihjel med et cricketbat. Tilsyneladende oplagt sag, men der er noget der ikke rimer, synes Banks (som sædvanlig) - og det stemmer (som sædvanlig)...
Og som sædvanligt sidder man og skifter mellem de mulige forklaringer: Er det et typisk jalousimord efterfulgt af et brødebetynget selvmord? Eller har andre haft interesse i at spille parret ud mod hinanden? Eller er der mon en linie tilbage til efterretningstjenesten MI6, hvor Laurence har været ansat?
Jeg skal til at passe på, at jeg ikke altid skriver det samme i mine anmeldelser af Peter Robinsons bøger. Men det er altså gedigent håndværk, troværdigt indenfor sine præmisser, gode og levende mennesker som karakterer, spændende som bare pokker og rigtig godt skrevet. Det gælder selvfølgelig også Mørkespil. Men ligesom forgængeren En personlig sag kunne der godt være brugt 50-100 sider mindre.
Og så er der altid masser af god musik i Robinsons bøger. Jeg har i skrivende stund underlægning af en fantastisk flot CD med Robert Plant og Alison Krauss, smuk og mørk rock/bluegrass, som Allan Banks har i højtalerne på side 166....
***1/2
(Forum, 478 sider. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen fra engelsk: All the colours of Darkness, 2008)

Bonus: Se bogens playlist på Peter Robinsons hjemmeside.
Se også mine anmeldelser af Peter Robinsons En personlig sag, 2010 og Djævelens ven, 2009.

2 kommentarer:

  1. Har læst En personlig sag og Djævelens ven, og jeg vil selvfølgelig ikke anfægte, at Robinson er en habil 'håndværker', som du skriver. Men du har evig ret i, at bøgerne er alt, alt for lange! Desværre lader det til at være en generel tendens, ikke bare i krimigenren ...

    SvarSlet
  2. Jeg synes klart, at jeg har oplevet værre eksempler! Men Robinson er også ved at blive for lang i spyttet. Godt han skriver så godt, at det er til at bære...

    SvarSlet