lørdag den 28. juli 2012

Umberto Eco: Kirkegården i Prag, 2012

Umberto Ecos Rosens navn, som han skrev i 1980, viste hvor godt man kan kombinere en underholdende og spændende roman med at videregive historisk stof. Med Kirkegården i Prag forsøger Eco at gentage kunststykket, men denne gang er resultatet mildest talt mere pauvert.
Den italienske hovedperson Simone Simonini har ad omveje skabt sig en noget lusket karriere i Paris i slutningen af attenhundredetallet som pengegrisk dokumentforfalsker og producent af informationer for højstbydende. Han hader alt og alle, og ikke mindst jøder, og sætter kun pris på god mad og penge. Scoopet i Simoninis karriere er da han egenhændigt forfatter Zions Vises Protokoller, som skal vise at jøderne er ude på at overtage verdensherredømmet. Det er - ligesom det meste andet i bogen - et virkeligt dokument, som her er bestilt af en russisk efterretningstjeneste.
Kirkegården i Prag er en noget blandet oplevelse. Selve historien om Simoninis karriere er da spændende, ikke mindst fordi alt i bogen, undtagen Simonini, baserer sig på historiske begivenheder, og fordi Simonini som udgangspunkt er en god figur. Men jeg savnede at have et detaljeret overblik over hele den europæiske historie syd for Ejderen, som nærmest er en forudsætning for at kunne forstå hele historien. Dertil kommer at bogen er noget rod og i store dele ret kedelig, og som gav mig lyst at springe hele kapitler over.
Bogen er illustreret med samtidige tegninger og stik, men de har ingen rigtig funktion - og på min e-læser blev de nærmest ubrugelige.
Ikke nogen stor oplevelse - læs hellere Rosens navn igen for at se hvad Eco kan, eller kunne...
**
(Rosinante, 512 sider / 3,15 Mb. Oversat af Lorens Juul Madsen fra italiensk: Il cimitero di Praga, 2010)
Se mereLitteratursiden  
Lån bogenbibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Nordjyske, Information og Berlingske

4 kommentarer:

  1. Købte den da den udkom efter at have læst om Jes Stein Pedersens besøg hos UE, men har efterfølgende haft den nede fra reolen, men sat den tilbage igen. Den er der altså når jeg får lyst, men da vores bogvalg ofte er i overensstemmelse venter jeg tænker, at nu skal det være.

    SvarSlet
  2. Jeg håber da, at du bliver mere begejstret end jeg. Der var da flere anmeldere i aviserne, der gav bogen en bedre modtagelse end jeg gjorde!

    SvarSlet
  3. Jeg læste den i min sommerferie. Og det er den første skønlitterære ting jeg har læst i årti(er). Jeg kan godt lide bøger der virker besværlige, og det lever denne bog fuldt ud op til. Jeg måtte flere gange lægge den væk for at tænke over: Hvorfor fanden nu det? Jeg synes ikke det er nogen nem roman, og jeg forstår godt, hvorfor den kan virke kedelig. For mig er den fantastisk. Specielt efter at jeg efter at have læst den fandt ud af at det meste af det bygger på virkelige personer og begivenheder.
    Men igen. Det kan skyldes at jeg ikke har gidet (spilde tid på) ligegyldig fiktion i årtier. (Og det gør jeg da for så vidt stadig ikke). Men Ecos bog her ... Wow. Bare Wow!

    SvarSlet
  4. Hej Erik
    Vi kommer jo begge fra den bibliotekariske afart af det litterære system, så jeg ved fra bl.a dine lektører at du har godt hærdede faglitterære muskler til at komme igennem Kirkegården i Prag. De muskler er blevet ret slappe på mig de senere år - og jeg syntes simpelthen ikke at jeg havde forudsætninger til at læse bogen ordentligt. Og Eco formåede heller at give baggrund fra sig, så jeg som læser fik opbygget mine forudsætninger.
    Men jeg håber da for dig, at der ikke går årtier før du kaster dig videre ud i det skønlitterære, som sgu'tte nødvendigvis er så ligegyldig endda...

    SvarSlet