søndag den 13. december 2009

Mikkel Kirkebæk: Schalburg : en patriotisk landsforræder, 2008

Glimrende og MEGET veldokumenteret bog om Christian Frederik von Schalburg. Bogen går bag den dæmoniserede myte Schalburg finder det menneske, som både var en varm ven, trofast og kærlig familiefar og af sine underordnede i Livgarden, SS og Frikorps Danmark en beundret og ofte forgudet officer og kammerat.
Jeg er ikke i tvivl om, at Schalburg, hvis han var i live senere i krigen, ville have taget afstand fra mange af de handlinger, som gik under navnet 'schalburgtage' eller blev foretaget af Schalburg-korpset.
Hans ideer var forskruede, men gennem bogen får man også en respekt for ham og hans konsekvens - og også for mange af hans handlinger.
Bogen er på mange måder spændende som en roman, selv sproget er noget gammeldags humanistisk akademisk. Men er vældig god at få forstand af - både historisk og menneskeligt: Stol aldrig på myter! (Læst juni 2009)

****

Ingen kommentarer:

Send en kommentar