onsdag den 5. marts 2014

Jacob Skyggebjerg: Vor tids helt, 2013

Jeg vil tro, at den unge forfatter Jacob Skyggebjerg har ærgret sig over forlagets timing ved udgivelsen af debutromanen Vor tids helt. Ved at komme to måneder efter kometen Yahya Hassans rå debut, blev der nok taget noget af gassen af Skyggebjergs ballon. Og det er egentlig synd, for sammen med Hassan har han skabt en af sidste års danske trends: Pågående selvbiografisk skønlitteratur om unge i et liv et godt stykke væk fra parnasset.
Både romanens og virkelighedesns Jacob vokser op i nærheden af Horsens med et par alkoholiserede forældre i stanken fra den lokale fabrik, der skaffer landbruget væk med dets overskudslig. Han flytter til Århus for at læse til journalist, dropper ud og havner i København, hvor han arbejder på en småkagefabrik i forstæderne, læser aftenskolespansk, og knalder ud med sprut, masser af stoffer og ofte temmelig tilfældig sex.
Vor tids helt består af en masse både rå og fint tegnede glimt fra den tilværelse, som romanpersonen Jacob har på kanten helt fra starten. Der er ingen fordømmelse af nogen af de omgivende personer, hverken de temmelig dysfunktionelle forældre eller de andre skæve personer, der optræder i bogen. Ja, selv Bo Warming, som Jacob lejer sig ind hos, får på trods af portrættet af ham en vis form for skulderklap.
Et elegant trick, som forfatteren Jacob bruger, er at beskrive nogle meget hverdagsagtige ting i detaljer: Den præcise procedure ved industriel bortskaffelse af 50.000 æglægningshøns, fabrikationen af småkager eller bare resuméet hvad det er han læser i lokalavisen på vej hjem i bilen til moderen.
Meget fin debut, som kunne have været et langt større samtaleemne, hvis ikke Yahya og Gyldendal uden skyld havde lavet en glidende tackling. Godt gået, glæder mig til, hvad der ellers er...
****  
(Gladiator, 252 sider. Udgivet 13. december 2013)
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenInformation, Berlingske, Weekendavisen og Jyllands-Posten (abon.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar