torsdag den 20. december 2012

Harald Havsteen-Mikkelsen: Svagpisser, 2012

Harald Havsteen-Mikkelsens skønlitterære debutroman Svagpisser er på 261 sider, men hele teksten fylder vel reelt ca.120 sider - og det er såmænd udmærket, at den ikke er længere...
Svagpisseren er den toogtredive årige læreruddannede Robert Friis Bartok Skjaldbæk fra Odense, der i starten af bogen bliver truet med kniv og frarøvet mobiltelefon og tegnebog med dankort og truet til at udlevere koden. Det er selvfølgelig en traumatiserende oplevelse, men Robert lader sig i den grad også traumatisere, så den får alt hvad den kan trække både i og udenfor det offentlige behandlersamfund. På trods af at Robert gør alt galt i forhold til, hvad han har lært på sit score-kursus, ender han i løbet af det år, bogen varer, med at få sex sammen med en halv snes kvinder. Og også de afgrundsdybe konflikter, han har en tendens til at rode sig ud i med især venner, bliver på forunderlige måder løst.Robert er nemlig som en korkprop: Uanset hver dybt han synker, kommer han altid op til overfladen.
Handlingen er langt ude, og det skal den jo også være i en bog med dette oplæg. Men det var egentlig ikke særlig tit, at jeg trak på smilebåndet og kun et par gange kunne Svagpisser vride et fnis ud af mig. Bogen simpelthen ikke sjov nok, når det nu er det, den er tænkt som at skulle være. Heller ikke som samfundssatire fungerer den. Mest af alt er satiren nærmest lidt ligegyldig. Kun advokatens jagt efter guldkalven i form af erstatning til Robert rokker lidt ved det i mine øjne. Men sproget og dagbogsformen kører godt - men rigtig morsomt bliver det aldrig.
En halv stjerne for, at bogen er blevet udgivet, en halv for sprog, og - med opbydelse af venlighed - en hel for de smilebåndstræk og de par fnis, der nu engang var...:
**
(EC Edition, 261 sider. Udgivet 14. september 2012)
Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Modkraft

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar