Madeleine Hessérus: Byen uden kvinder, 2012

Det er et noget anderledes Stockholm, man præsenteres for i Madeleine Hessérus  Byen uden kvinder. Et par og tyve år før bogens hovedhandling finder sted har der nærmest været tale om borgerkrigslignende tilstande i byen, hvor modstanderne var kvinderne og mændene. Kvinderne forskansede sig i den sydlige del af Stockholm, og byen har siden været delt af en mur, hvor isolationen mellem bydelene nærmest er oppe på koreansk niveau!
Til det Stockholm ankommer skærgårdsboen Jakob Hall tyve år efter. Han er udsendt af modstandsbevægelsen mod muren for at spionere hos den mandlige magtelite i den nordlige del af byen. Han møder de tre unge Kurt, David og Elliot, der fungerer som repræsentanter for den generation, som aldrig har oplevet andet end muren.
Byen uden kvinder har generelt fået rigtig fine anmeldelser, både for historien og for et stykke fin skrivekunst, ikke mindst sprogligt. Det sidste er jeg helt med på, men jeg ved ellers ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med bogen. Som kommentar til diverse fordomme og konflikter fungerer den i glimt virkelig godt - ikke mindst når man læser den danske indvandrerdebat og dens niveau ind i den. Men egentlig forstår jeg ikke Jakob Halls opgave og hele rolle i bogen andet end som den, der har oplevet en tidligere verden uden mur. Hvad der kommer ud af hans spionrolle, og hvad hans observationer skal bruges til står for mig hen i det uvisse.
Det er kun allegorielementet og bogens undersøgelse af mekanismer ved fordomme og konflikter, der fungerer efter hensigten.
Så: Egentlig temmelig skuffende roman efter at have læst anmeldelser - men med voldsomt interessant tema og med en flot "scenografi".
 
(Peoples Press, 478 sider. Udgivet 24. august 2012. Oversat af Kamilla Jørgensen fra svensk: Staden utan kvinnor, 2011)

Lån bogen på bibliotek.dk
Læs danske anmeldelser fra Berlingske og Alt for damerne
Læs svenske anmeldelser fra Svenska Dagbladet, Expressen og Sydsvenskan