To piger bliver født i 1992. Den ene bliver fundet af den fallerede svensktopsanger Lennart i en skov nord for Stockholm. Hun græder ikke, men der kommer en ren og klar tone fra spædbarnet. Hun synger, og Lennart beslutter, at barnet skal være hans musikalske projekt - og at hans kone Laila skal være med på hans betingelser.
Samtidig bliver en anden lille pige født et andet sted i Sverige. Hun er som de fleste andre, bare lidt tykkere, lidt mærkeligere og mere ensom. Men hun har interesse og talent for at skrive digte. I tolvårs alderen mødes de to, Theres og Teresa, og et helt særligt venskab og samhørighed opstår. Og der meget, der skal hævnes fra begge deres opvækst...
Lille stjerne er en fantastisk flot bog. I hvert fald de første ca. 400 sider. Her får Ajvide Lindqvist historiens troværdighed til at holde med sine personopbygninger og gode sprog. Men det er som om, at troværdigheden går fløjten de sidste hundrede sider, hvor historien i mine øjne kammer over og bliver for meget. Synd at den ellers fremragende Ajvide Lindqvist ikke kan holde sin nærmest Stephen Kingske troværdighed hele bogen igennem.
Men de første firehundrede sider gør, at Lille stjerne er mere end værd at læse som helhed. Så hvis du vil have et godt svensk gys fra skov og forstad, så læs endelig bogen. Og den får altså stadig gode tre en halv stjerner på trods af min indvending...:
(Rosinante, 490 sider. Udgivet 5. april 2013. Oversat af Jesper Klint Kistorp fra svensk: Lilla stjärna, 2010)
Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske og LitteraturNU,
Hyldemors urtekalender 2025
49 minutter siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar