fredag den 21. juni 2013

Per Petterson: Jeg nægter, 2013

I Jeg nægter er man endnu engang tilbage i kendt Per Petterson-land, nemlig den tabte barn- og ungdom.
Jim står som fireoghalvtredsårig langtidssygemeldt bibliotekar og fisker på broen til  Ulvøya ved Oslo, da hans allerbedste ven fra opvæksten i fin frakke og Mercedes, Tommy,  kommer forbi og genkender ham. De har ikke set hinanden siden Jim var indlagt på hospitalet som attenårig.
Jim var den lyse fyr og lysende boglige begavelse, der var udråbt til at blive til noget, mens Tommy var den mørke, der egentlig kun var god til sløjd og matematik og havde en far, som bankede ham og hans søskende, indtil Tommy som trettenårig tog et boldtræ...
De to mødes kort på broen, og det sætter tanker i gang hos dem begge om både fortid og nutid.
Nu skrev jeg Per Petterson-land i starten, men hvor er der dog meget norsk - mandlig - litteratur, der handler om den tabte ungdom. Og det er som regel rigtig godt, men Per Petterson hæver lige niveauet en eller to takker fra det gode til det næsten sublime i Jeg nægter! Projektet er i sig selv sentimentalt, men Petterson formår i den grad at gøre det alment, også ved ud over de to hovedpersoners historier at kaste især Tommys søster Siris og hans plejefar Jonsens fortællerstemme indover.
Det er atter en en meget smuk norsk bog fra Danmarks bedste forlag Batzer & Co's imponerende katalog, en bog som skal kunne sætte tanker i gang på mænd, der er kommet over en vis alder - og den kan godt være en del lavere end min egen....
Konklusion: Bør og skal læses - især af voksne mænd - men kvinder kan også med stor glæde hægte sig på.
****1/2
(Batzer & Co, 287 sider. Udgivet 17. maj 2013. Oversat af Annelise Ebbe fra norsk: Jeg nekter, 2012 )

Se bogens bagside
Se mere om bogen Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Information

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar