Martin Kongstad: Han danser på sin søns grav, 2009

Glimrende novellesamling, som samlet nærmest er en roman om den efterhånden midaldrende madanmelder Martin Vallin. Især de tre første og den sidste novelle er rigtig, rigtig gode. De rammer og bliver faktisk ubehagelig læsning i afdækningen af Martin og hans omgangskreds i 'Den kreative klasse', der mere forholder sig til livet end lever det.Det er ikke fordi de tre resterende noveller er dårlige, de når bare ikke op siden af de fire andre.
Et helt centralt citat i bogen er af forfatteren Tue, som i et radioprogram bliver spurgt om, hvad hans næste bog skal handle om. Her svarer han, at den skal handle 'om en mand, der forsøger at nyde sig gennem sin ulykke'. Og det er lige hvad Kongstads bog handler om. Rigtig god skønlitterær debut, som absolut heller ikke sparer Vallin/Kongstad selv

Posy Simmonds: Gemma Bovery, 2009

Jeg har ikke læst Flauberts 'Madame Bovary' (som hedder Emma til fornavn), men nu har jeg læst Posy Simmonds 'Gemma Bovery' - og den er god!
I en blanding af prosa og tegneserie fortælles Gemmas historie i provisen i Normandiet af bageren Joubert, som også optræder i den oprindelige historie, en historie som går lige så galt som den nutidige.
Her er kærlighed, jalousi, utroskab og lidenskab, ødselhed og gæld og lykke og depressioner efter alle kunstens regler i et smukt tegnet og godt skrevet og oversat drama, som kan anbefales til både roman- og tegneserielæsere i de voksnes rækker. Spændende og nyskabende værk.
(Originaltitel: Gemma Bovery, 1999)

Jo Nesbø: Panserhjerte, 2009

634 sider Nesbø, når han er allerbedst! Bogen er fandens lang,uden at jeg ville have undværet én eneste side.
At Nesbø kan skrive, så man vender siderne uden at tænke på andet, er velkendt for mig, men nok aldrig som i denne bog.
Han kan skrive, han kan lave et plot, der viser sig efter 500 sider slet ikke at være det plot, man troede det var, han kan dykke ned i personernes indre liv og gamle skeletter, han kan i sidehistorier diskutere emner som f.eks aktiv dødshjælp og virkelighedsflugt og meget andet - og få det hele passet ind i en homogen historie, hvor jeg bare læser og læser og tænker: mer', Mer', MER'!!!
(Originaltitel: Panserhjerte, 2009)

Rune T. Kidde: Julius afsind, 2009

Kiddes afsindige og rablende fortælleglæde er i den grad det, der bærer 'Julius' afsind' oppe. Ikke andre vil kunne lave lige netop de sprogblomster og, ja, afsindige påfund, som bogen rummer.
Der er så to historier i bogen, som i sig selv er guld, nemlig kapitel 4 og 8, der kunne bringe tårer frem hos mig. Hvis disse to kapitler ikke havde været der, ville min dom over en ellers meget ujævn fortælling have været noget mere forbeholden.
Jeg blev faktisk først glad for bogen, da jeg læste den som om den blev fortalt mundrligt for mig - nok ikke tilfældigt, når det er Rune T. Kidde, der er forfatteren.

Ingo Schulze: Adam og Evelyn, 2009

Adam & Evelyns uddrivelse af paradis efter at have spist af Kundskabens frugt... Det er temaet for denne bog om de to østtyskeres forhold til hinanden og tur til Bayern via den nyåbnede ungarske grænse i sensommeren 1989. Helt centralt i bogen står deres læsning af den for dem ukendte myte fra Bibelen på et hotelværelse i Østrig.
Det er en god bog, men ikke så uforglemmelig, som den kunne have været. Jeg synes, at historien skulle have været noget strammere skruet sammen. Her er mange af bipersoner, som nok kunne have været undladt. Jeg havde ofte også lidt svært med at følge helt med i dialogerne og deres mening, men det er nok også min egen skyld...
(Originaltitel: Adam und Evelyn, 2008)

Nick Hornby: High fidelity, 1997

High Fidelity kommer nok ikke på min Top20 over bøger læst nogensinde, nok heller ikke på min Top10 over bøger læst i 2010, men den har gode chancer for at komme på min Top5 over bøger om min generations narcissistiske og nørdede mænd, der er ikke er til at rokke ud over 20-årsalderens selvoptagne kærligheds- og sexfrusterede liv, der bare står og står i samme stampe!
Masser af gode iagttagelser, der rammer mig og mine kønsfæller, skrevet enormt veloplagt, og som rammer et sprog og en tænkemåde (desværre), jeg kan/kunne genkende hos både mig og andre mænd, der er født der i begyndelsen og midten af 60'erne...
(Originaltitel: High fidelity, 1995)

Læs også min anmeldelse af Nick Hornbys Juliet, nøgen

Nuruddin Farah: Forbindelser, 2009

Meget spændende kig ind i den somaliske verden med krigsherrer, påståede klanfejder og mere eller mindre tilfældige drab - og ikke mindst en virkelighed, hvor det at stole på selv de nærmeste er en usikker investering.
Bogen er både velskrevet, men også meget akademiserende, hvor dialogerne en gang i mellem bliver meget kunstige i forsøg på at forklare aspekterne af borgerkrigen og dens baggrund. Det gør bogen noget tung og langsommelig at komme igennem. Men absolut værd at læse. (Læst marts 2009)
(Originaltitel: Links, 2004)