Éric Faye: Nagasaki, 2011

Shimura Kōbō er midt i halvtredserne, lever ensomt i sit hus i Nagasaki og går hver dag på arbejde som meteorolog. Han er begyndt at undre sig. Det virker som om at der forsvinder ting fra hans køleskab. Det svinder i juicen og en gang imellem synes han, at der mangler et bæger yoghurt. Han begynder at måle efter, og det er rigtigt, så han installerer et web-cam i køkkenet, så han kan følge med når han er på arbejde. Snart er der bid, og det viser sig at en jævnaldrende kvinde har boet i skabet i gæsteværelset i næsten et år...
Det er en rigtig fin lille roman Éric Faye har skruet sammen, og som endda er baseret på en virkelig begivenhed, der udspilledes i Japan i 2008. Faye har så bare vinklet den, så den udstiller det moderne metervaremenneskes ensomhed og behov for at have styr på nutid og fremtid vha. web-cam, at kunne forudse vejret og drømmen et eller andet fællesskab, f.eks at kunne have en uforpligtende robot som ven eller elskerinde i fremtiden. Det kommer Shimura i hvert fald hele tiden til at se udsendelser om i TV.
Rigtig god historie, melankolsk og godt skrevet. Alt overflødigt er skrællet væk, og det kunne jeg måske godt savne lidt ved bogen: At få lært de to hovedpersoner mere at kende, for man får også den indtrængendes version af historien. Men ellers: Kan anbefales til et en eller to timers god læsning, endda med lidt tid til overs til at tænke bagefter.

(Forlaget Arvids, 110 sider. Oversat af Elin Lassen fra fransk: Nagasaki, 2010)