Albert er gift med Helena, og det eneste de efterhånden har til fælles er den hvide trøffelhund Pusjkin - og så lige et par børn. Så da kontanthjælpsmodtageren Bernhard ved en pludselig indskydelse stjæler Pusjkin udenfor et supermarked, hvor Albert har bundet ham, ryger det ægteskab. Bernhard farver selvfølgelig Pusjkin, som nu hedder Batman, sort. Samtidig står også Viktor, Alberts lillebror, boligløs og svarer på en værelsesannonce, som Bernhard har indrykket for at supplere sin skrantende økonomi. Og dette er bare nogle få af sammenfaldende - bare for ikke at afsløre det hele...
Og jo, Sort hund er fyldt med sjove indfald og morsomme replikskift (også mellen Albert og hans talende og bibelciterende pik!). Historien er fint tænkt og fungerer ret godt, meeen så er den altså heller ikke bedre. Det er hele tiden som om, der mangler et eller andet for at det også bliver en god bog. Det er i højere grad gode ideer og indfald end det er en rigtig god historie. Ærgerligt nok, for det kunne bogen godt have fortjent, da Munksgaard faktisk kan skrive. Men i dette tilfælde ender det bare at blive præsentation af gode indfald, som nok er hurtigt glemt for mit vedkommende. Lidt af en skuffelse efter fremragende anmeldelser af især Berlingske og Jyllands-Posten.
Berlingske og og Jyllands-Posten.
Men kom igen, Torben. Du har evnerne til at lave en rigtig god og morsom mandebog med bid, er jeg helt og aldeles sikker på!
(Lindhardt og Ringhof, 326 sider)
Læs anmeldelser fra Information, Jyllands-Posten, Politiken, Weekendavisen og Berlingske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar