To kvinder, som tilsyneladende ikke har kendskab til hinanden, myrdes på grusom vis. Mordene er foregået ved at kvindernes maver er skåret op og de stadig åndende lunger revet ud af ofrets åbnede brystkasse. I mails sendt stilet til Jan Fabel påtager 'Søn af Sven' sig skylden og udfordrer samtidig direkte politimanden. Men også andre elementer blander sig i sagen: En ny brutal ukraisk mafia har på kort tid overtaget store dele af narko- og prostitutionsmarkedet i Hamburg, der er indblandet offerritualer fra nordisk mytologi, en tysk medievirksomhed vækker også på flere måder Fabels opmærksomhed, der er forskellige interesser mellem nogle af politiets afdelinger i sagen, hvor der efterhånden viser sig at være nogle brådne kar et sted i systemet - men meget peger i retning af den tidligere ukrainske afghanistenveteran Vasyl Vitrenko og hans proselytter.
Blodørn er en i den grad både blodig og effektiv sag med saft og kraft og ramasjang. Plottet er rigtig velfungerende, og de mange spor der lægges ud viser sig alle at være en del af den komplicerede sandhed. Og det endda uden at det virker for konstrueret og fortænkt. Bogen er velskrevet, men måske med lige lovlig mange ord indimellem - uden at det er nogen større irritation.
Og så ligge et hovedrystende dril for et torskedumt korrekturnedbrud på forlaget Hovedland: Hvordan kan en fejl i både forfatterens for- og efternavn komme igennem på forsiden af bogen, hvor forfatteren Craig Russells navn er blevet til Graig Russel? Og jeg fandt heller aldrig rigtig ud af om politiets profilpsykolog hed Sussanne eller Susanne...
Men alt i alt en glimrende, spændende og ret brutal krimi fra Hamburg, der helt sikkert er en anbefaling værd - både bogen og byen! Jeg har sat bog nr. to af fire om Jan Fabel på 'skal læses listen'.
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Information
Ingen kommentarer:
Send en kommentar