37-årige Sanne er fed. Ikke bare fed, men rigtig smælderfed. Og hendes kæreste Jesper, som løber med pulsmåler, elsker hende og ikke mindst hendes fedme, som han dyrker med at vaske hende, smøre de betændte folder i kroppen, bolle hende både "normalt" og i fedmes folder og fodre hende op med kager og andre lækkerier, så hun vokser og vokser. For øjeblikket passer de Sannes far, Peter, som er opgivet af sundhedssystemet, ligger hjemme hos sig selv døende af kræft, hvor han i modsætning til datteren skrumper mere og mere ind.
Sanne bryder billedet af hyperfede mennesker. Hun er ikke ikke i trailer-park-segmentet og hun er selv med på sin opfodring. Hun skriver på sit humanioraspeciale på KUA og skriver skarpe læserbreve til Information. Og så har hun et temperament, som ofte går over gevind.
Klik på billedet for større
Bogen er rigt illustreret med eksempler på Sannes læserbreve (se eksempel til højre), faren medicinsedler og journal, barndombilleder m.v., og det fungerer og lægger en ekstra dimension til historien. Fint brug, som andre andre gange kan virke lidt fortænkt og ligegyldigt. Bogen er fint skrevet i sin temmelig minimalistiske stil og har både morsom, provokerende og på vej til at blive "dyb". For det jeg måske kunne savne er, at jeg alligevel ikke helt lærer Peter, Jesper og Sanne at kende rigtigt. Jeg ved godt, at det heller ikke er meningen - men noget mere baggrund på især Sanne kunne jeg godt have brugt.
Fin, lille og meget hurtigtlæst bog, som absolut kan anbefales til en læseoplevelse, der bestemt ikke er kedelig. Lige en advarsel eller lokkemad: Der forekommer stærke seksuelle scener med forskellige og måske fremmedartede former for rytmisk friktion mellem kønnene...
(Samleren, 193 sider)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar