fredag den 10. august 2012

Nanna Goul: Privat skov, 2012

Det er ikke så tit, at litteraturanmeldere kaster sig sig ud på det dybe og udsætter sig for risikoen for at få de samme høvl, som de nogle gange selv uddeler. Men Weekendavisens Nanna Goul har gjort forsøget, og det er ikke blevet dårligt.
Privat skov handler om Olga, der er litteraturstuderende og møder Henrik Valentin Rich, en floskelramt handelshøjskolefidus, der lugter af sved, og flytter sammen med ham på Ydre Nørrebro (eller hvad det nu hedder). Men Henrik Valentin Rich har en ide om at flytte på landet og Olga flytter tjenstvilligt med ud i skoven ved Holbæk. Men Henrik Valentin Rich har pludseligt mere og mere overarbejde i København. Planlægningen står han stadig for, og han har mange planer, men Olga er overladt til sig sig selv, rødvinen og de andre beboeres venlighed - hvis man altså følger de uskrevne regler. Men også ude i skoven kan overraskende ting ske...
Nanna Goul har klaret sin opgave godt og har leveret en morsom og noget skæv (til dels i genkendelig grad) historie, der har nogle gode hip til drømmen om det gode liv på landet som altings løsning.Olga gør alt for at stille alle andre end sig selv tilpas, så hun nærmest kun søger sig selv via rødvinsbælleri, og der skal en dialog til med sin den fiktive Hanna for at komme frem til oprøret mod Henrik Valentin Richs tyranni. Men hun finder dog også frem til sin indre lussingesvinger...
God lille sag fra Nanna Goul, som da godt en anden gang må skrive må stille sig til rådighed for andre litteraturanmeldere.  Og forresten: Skøn forside!
***
(Lindhardt og Ringhof, 216 sider / 410 Kb)
Se mereLitteratursiden 
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelder fra Jyllands-Posten, Politiken, Information og Kristeligt Dagblad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar