mandag den 27. august 2012

Patti Smith: Just Kids, 2010

Jeg har været længere tid end normalt om at læse Patti Smiths vældig gode og fine erindringsbog Just Kids om sit og kunstneren Robert Mapplethorpes liv i årene omkring 1970. Det skyldes ikke mindst den nuværende virkeligheds Patti Smith. For hendes optrædener på Louisiana Literature d. 24. og 25. august tog faktisk helt pusten fra mig, som du kan læse om på det forrige indlæg her på Bogbrokken. Så sjovt nok kunne jeg slet ikke koncentrere mig ordentligt om om at læse Patti Smith pga. mødet med Patti Smith... Nå, men det lykkedes.
Just Kids er om den tyveårige Patti, der i 1967 søger lykken i New York og finder sammen med den jævnaldrende Robert Mapplethorpe, som hun møder, da hun ringer på hos nogle venner, der viser sig at være flyttet fra en lejlighed i Brooklyn. De bliver kærester og flytter senere ind på det sagnomspundne Chelsea Hotel på Manhattan, hvor hun møder og lærer at kende gud og hvermand i det alternative kunstnermiljø på den tid. Et liv omgivet af kunstnere i alle udtryk, men også et liv omgivet af stoffer - men ikke for Patti, som har en nålefobi, ikke tør tage LSD og først sent ryger pot. Og udover at give et portræt af miljøet, giver Patti Smith også rigtig fine billeder af et parforhold fordelt på de tre mænd, Robert, dramatikeren Sam Shepard og musikeren Allen Lanier fra Blue Öyster Cult, samt om kampen for kunsten og mod økonomien og hen imod den begyndende succes for både hende selv og Robert.
Meget, meget fin bog, skrevet i et meget smukt, poetisk og reflekterende sprog, hvor man kan mærke at Patti Smith i bund og grund er mere poet end den "Godmother of Punk", som hun er udnævnt til. Jo, hun har været banebrydende indenfor musikken, og nu er hun det indenfor litteratur med denne bog og den på dansk nyudkomne Drømmespinderi med hendes barndomserindringer. En ting jeg studsede over, er at hun på intet tidspunkt taler dårligt om nogen eller udstiller nogen. Det virker ikke som om det er konfliktskyhed, men hendes tilgang til mennesker, som spiller ind her - en kærlighed og accept. Et fint og retlinet menneske, hvilket hendes fremtræden på Louisiana i den grad også bar præg af.
Fremragende og fin bog med med nogle erindringer som er svære at overgå i kvalitet, men nutidens Patti Smith tager alligevel min førstepris. Men det behøver bogen bestemt ikke at have det skidt over!
****1/2
(Klim, 279 sider. Oversat af Charlotte Kornerup fra amerikansk: Just Kids, 2010)
Se mereLitteratursiden 
Lån bogenbibliotek.dk
Læs anmeldelser fra InformationBerlingske (am. udg.), Musikeren (s. 31) og Gaffa
Læs interview med Patti Smith fra Politiken (2010)
Læs omfattende artikel om Patti Smith på Wikipedia og se Patti Smiths hjemmeside

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar